Vi prøver igen i 2021

Når man vinder mesterskabet med en balanceret indsats, hvor både forsvar og angreb leverer glimrende resultater i løbet af en sæson, så er der jo ingen grund til at ændre på opskriften.

Sådan har general manager Jason Licht nok tænkt, da off season begyndte. Derfor har Buccaneers i høj grad gjort sig i kontraktforlængelser med deres Super Bowl-vindende spillere, og det er svært at bebrejde ham for den strategi.

De to helt store navne, der skulle beholdes var receiver Chris Godwin og pass rusher Shaq Barrett. Begge er blandt de bedre på deres position, og Licht løste opgaven fornemt ved at franchise tagge Godwin og stadig få sikret Barrett på en ny langvarig kontrakt.

Herefter var det tid til at holde på andre nøglespillere som Rob Gronkowski og Ndamukong Suh, der begge er oppe i årene, men leverede essentielle bidrag i 2021-sæsonen. Og da man også forlængede med Leonard Founette har Buccaneers nu papir på alle holdets 22 startere fra Super Bowl-opgøret mod Chiefs.

De få spillere, der har forladt holdet, kan relativt let kan erstattes, selvom Antonio Brown fik en større og større rolle, som året skred frem. Døren er dog ikke helt lukket for, at han kan vende tilbage. Uanset hvad, er den kontinuitet ganske imponerende og vil hjælpe i jagten på endnu en Super Bowl titel i 2021-sæsonen.

En genistreg at slutte af på

Det er svært at snakke alt for meget om, hvordan kontraktforlængelser vil påvirke holdet, da vi allerede kender deres rolle på holdet. Så her til sidst vil jeg gerne lige skrive et par strofer om den genistreg, Bucs lavede sent i free agency.

Bengals fritstillede deres mangeårige runningback Giovanni Bernard, og Bucs tøvede ikke med at få ham på et fly til Tampa. Han er simpelthen alt, hvad Brady savnede i sine runningbacks sidste år. Jeg kan end ikke huske, hvor mange man så Brady have problemer med at finde rytmen med Leonard Fournette og Ronald Jones i kastespillet.

De to havde simpelthen ikke flair for at gribe bolden ud af backfield, noget som Brady virkelig gerne vil have som en del af sine angreb. Her kommer Bernard perfekt ind i billedet som en dygtig pass catching runningback, der derudover er strålende i pass protection. Han bliver en god gevinst på tredje downs for Bucs.

Overordnet har Buccaneers holdt sammen på et stærkt Super Bowl-vindende mandskab, har ikke mistet nogle nævneværdige spillere og krydret angrebet med en pass catching runningback, som man savnede i 2020. Det er svært ikke at kalde det et overordentligt godkendt free agency.

Karakter: 9/10

Næste side: Hvad mangler Buccaneers?