The roof, the roof, the roof is on fire or is it?

Der er flere ting i denne verden, som jeg ikke kan forstå. Blandt andet smør under nutella, Fie Laursen og at David Caldwell stadig er general manager for Jacksonville Jaguars. Sjældent har jeg set en organisation, der har brugt og ramt forkert på så mange top 10-valg. I seks ud af de syv drafts, hvor Caldwell har stået i spidsen for Jacksonville, har de haft et top 7-valg, og det er kun sidste års valg, Josh Allen, og Leornard Fournette, som blev valgt som nr.4 i 2017, der stadig er på holdet. Det er ikke imponerende. Samtidig har han spenderet enorme summer på spillere i free agency. Nogle fik succes, men slemt var det, da de sidste år pungede ud med en alt for stor kontrakt til Nick Foles. Allerede dengang var der undren over den massive størrelse på kontrakten og med god grund. Foles blev ikke frelseren, da han hurtigt blev skadet og måtte se rookie-sensationen Gardner Minshew, og hans moustache, overtage pladsen.

Foles er nu at finde i Chicago, mens Jacksonville står i en noget pernibel cap situation, da QB’en koster dem tæt på 19 millioner dollar i dead cap i år. Med andre ord tissede de figurativt i bukserne og står nu tilbage temmelig våde og triste.

Ud med det gamle, ind med det mindre gamle

Forsvaret var det, der gjorde dem dominerende i 2017, men der er næsten ingen startere tilbage fra det år. Ud over de førnævnte høje draftvalg har Jacksonville i år også sagt farvel til en række profiler. Væk er det kæmpemæssige menneske Calais Campbell, den tidligere All-Pro Marcell Dareus,  og den erfarne cornerback A.J. Bouye. Det er ret markante spillere, der ikke bare efterlader et spillemæssigt hul, men også har taget en pokkers masse erfaring med sig.

Til at fylde hullerne efter Campbell, Dareus og Bouye har Jags skrevet under med Rodney Gunter, Al Woods og Rashaan Melvin, der har fået kontrakter på henholdsvis 3 år, 1 år og 1 år. Ingen af dem er dog i nærheden af det niveau, som de tidligere Jaguars havde, og selvom aftalen med Gunter hverken er dyr eller billig, så er det unægteligt en nedgradering, der har fundet sted.

Holdet gav også en stor kontrakt til Joe Schobert, der er en god spiller, men endnu ikke har bevist, at han er så mange penge værd, og Jacksonville har nu to af ligaens bedst betalte linebackers i Schobert og Myles Jack. Det er ikke typisk en fordeling, der giver succes.

Til sidst står Jaguars også overfor et problem med Yannick Ngakoue, der har fået franchise tagget. Han vil dog ikke spille for Jacksonville, og så er spørgsmålet hvilket niveau af kompensation, Caldwell kan hente for ham i en trade. Det er dog svært at hæve prisen på en spiller, som forhandlingsmodparten ved, ikke ønsker at spille for ejerholdet.

Lovende offense

Angrebet er pludselig blevet Jaguars’ styrke, selvom de sidste år lå i den nederste fjerdedel af ligaen i effektivitet. De har også hentet lidt, der muligvis kan være med til at forbedre dette. Tyler Eifert er ny i klubben og han kan, hvis det lykkes ham at holde sig skadesfri, hvilket er et stort spørgsmålstegn, blive en stor hjælp for Minshew. Han er dog eneste nævneværdige tilføjelse.

Samlet vurdering

Jacksonville kan bedst beskrives, som et skib, hvor kaptajnen selv har boret huller skroget og forsøger at tætne det med vat. Det er ikke imponerende og det ville overraske mig ekstremt meget, hvis Shahid Khan ikke gør fuldstændig rent efter 2020-sæsonen. De får dog en smule kredit for overhovedet at få et draftvalg ud af Nick Foles, hvilket rykker dem op på en meget svag 3’er, og så kan karakteren også rykke sig, hvis de får sat en god handel i stand med Ngakoue.

Karakter: 3/10

Næste side: Kan skuden holdes oppe?