Holdmangler

Dallas Cowboys gjorde ikke meget væsen af sig i free agency, men med valg nummer 10, 44, 75 og 99 har de gode muligheder for at hente et par dygtige spillere i draften.   

Holdmangler: CB, OT, DT, EDGE, LB

Som holdmanglerne oven for indikerer er der en hel del huller på forsvaret, hvor Dallas næsten har brug for hjælp alle vegne. 

På den defensive linje har man godt nok hentet Tarell Basham ind som edge rusher mod Demarcus Lawrence, men der er ingen tvivl om, at de kunne bruge en bedre spiller på den post. Også Randy Gregory er i spil til posten, men det ændrer ikke på, at de kunne bruge noget nyt blod på pladsen.  

Indersiden af linjen kunne også trænge til en indsprøjtning talent, da den var ringe sidste år. Her råder de over spillere som Neville Gallimore, Trysten Hill, Antwaun Woods, Carlos Watkins og Brent Urban, og det er ikke spillere, som bør holde Cowboys fra at hente en ny spiller til positionen. 

Længere tilbage på banen skal der findes en cornerback, som kan tage over for Chidobe Awuzie, som smuttede i free agency. Lige nu er det svært at se, hvem der skal starte udover Trevon Diggs på ydersiden.

På angrebet er der færre mangler, og den eneste nævnte mangel – offensive tackle – er dårligt nok en mangel. Cowboys råder rigtignok over Tyron Smith og La’el Collins, der begge er gode, når de er tilgængelige. De missede dog begge størstedelen af 2020, og Dalals skal måske forberede sig på en fremtid uden Smith. Det kan de gøre ved at vælge en offensive tackle i år. 

Næste side: Dem kan Cowboys vælge