Dem kan Panthers vælge

Panthers vælger en gang i hver af de første fem runder, inden de vælger to gange i sjette runde. De har ikke et syvenderundevalg.

Carolina vælger første gang som nummer otte i første runde.

1) Trey Lance, QB, North Dakota State
Der er nok quarterbacks i årets draft til, at en sandsynligvis falder til Panthers, og det kan meget vel være Trey Lance. Han betragtes som den mest rå af årets quarterbacks, og han spillede også mod dårligere modstand end blandt andre Trevor Lawrence og Justin Fields. Om ikke andet besidder han et enormt potentiale, og hans præstationer hos North Dakota State i 2019 var dominerende. Det er en chance, Panthers godt kan tage.

2) Rashawn Slater, OT, Northwestern
Hvis de – som det tyder på – giver Sam Darnold chancen for at bevise sig, bør de give ham en bedre offensive linje. Det kan de gøre ved at hente Rashawn Slater i draften. Den 22-årige tackle er en af de bedste i årets draft, og han kan sågar gøre sig på indersiden af den offensive linje, hvis de føler, at de har et større hul der. Om ikke andet kan han med sin fysik, spilintelligens og teknik være en starter fra dag ét. 

3) Patrick Surtain II, CB, Alabama
Ja, Panthers hentede to cornerbacks i free agency, men både AJ Bouye og Rashaan Melvin er oppe i alderen. Og man vil vel ikke rigtig have, at Rashaan Melvin er ens starter, vel? De kan hente Patrick Surtain II, som er det måske største cornerbacktalent i år og har størrelsen og spilintelligensen til at blive en stjerne. Han og Donte Jackson kan blive en forrygende duo.