Hot hand edition.

18/19 sæsonen er kommet helt fantastisk fra start. Vi er så småt begyndt at finde ud af hvilke hold der er gode, hvilke hold der er dårlige og hvor mange hold indimellem der overhoved ikke er til at stole på. 3 af de hold som har haft en forrygende start er Tampa Bay Buccaneers, Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings, og ens for alle disse tre hold er at de har haft fantastisk QB spil i deres første to kampe. Hos Vikings har Kirk Cousins kastet for 669 yards og 6 TDs, hos Chiefs har Pat Mahomes kastet for 582 yards og 10 TDs og sidst men ikke mindst har Bucs QB Ryan Fitzpatrick kastet for 819 yards og 9 TDs.
Disse tre QBs har spillet så tæt på fejlfrit som en QB kan, så hvorfor ikke give mig selv en kæmpe stor hovedpine ved at skulle vælge mellem dem.
En skal forblive på mit hold, en skal kastes på porten og en skal trades til et andet hold. Let the impossible choices begin…

KEEP
Spilleren jeg i denne uge vælger at beholde vil nok komme bag på de fleste af jer, men før i korsfæster mig så lad mig forklare. Jeg baserer denne beslutning på en antagelse om at han forbliver holdets starter resten af sæsonen. Jeg vælger nemlig i denne uge at beholde Ryan Fitzpatrick, nu også bedre kendt som Fitzmagic.
I de første to kampe af sæsonen har Fitzmagic leveret disse stats. Uge 1; 21/28 for 417 yards og 4 TDs + 36 yards rushing og 1 TD. Uge 2; 27/33 for 402 yards, 4 TDs og 1 INT. Han har med andre ord været stabil på et ondskabsfuldt højt niveau og ikke nok med han har leveret vilde tal, så har han gjort det mod Saints og Eagles. To forsvar som mange havde meget højt rangeret før sæsonens start. Udover den fantastiske produktion så har Buccaneers front office allerede været ude og sige at Jameis Winston ikke kommer til at starte med det samme når han kommer tilbage fra sin suspension hvilket får mig til at tænke på en ting. Hvis Fitzmagic bliver ved med at spille som han gør så kan Bucs vel ikke retfærdiggøre, på noget som helst tidspunkt, at spille Winston i denne sæson.
Grundet dette vælger jeg, i dette scenarie, at beholde Fitzpatrick på mit hold.

CUT
Jeg vælger i denne uge at skille mig af med Vikings nye QB Kirk Cousins. Dette var et valg jeg bestemt ikke havde lyst til at træffe, ville virkelig gerne beholde alle tre, men jeg er jo lidt nødt til at vælge.
Cousins har igennem de første to uger været super stabil. Han var med til at vinde din fantasy kamp for dig i uge 2 mens han ikke smed din kamp væk i uge 1, og lige præcis dette er hvad jeg har baseret mit valg på. Cousins er kommet til Vikings for at være den stabile QB de har manglet. Han er ikke en QB som laver mange fejl, og på den måde taber dig kampe, men han er heller ikke en som sprænger skalaen på samme måde som de andre to har gjort. Hans uge 2 præstation med 425 yards, 4 TDs og en 1 INT (33.5FP standard) var virkelig godt for en fantasy QB, mens hans uge 1 præstation med 244 yards og 2 TDs (20.36FP standard) er noget du kan få af stort set alle starting QBs i ligaen.
Svinget i disse to ugers præstationer er det eneste jeg lige nu har at gå efter og er derfor jeg desværre må smide Kirk Cousins på porten.

TRADE
Dette betyder jeg trader Pat Mahomes til den højest bydende. Nej… jeg er ikke syg og ja… jeg er udemærket klar over hvad Mahomes har gjort i disse uger og hvilket hold han har omkring sig. Jeg siger ikke at du skal trade ham bare for at gøre det, men hvad Mahomes har gjort i de første to uger i sæsonen er ALDRIG set før. 582 yards, 10 TDs og 0 INTs på to kampe er fuldstændig vanvittigt men det er også det jeg bliver en lille bitte smule bekymret over. Hvordan skal han realistisk holde det niveau over 16 kampe? Jeg tror at Pat Mahomes kommer til at være i top-3 fantasy QBs når sæsonen er slut men det du kan sælge ham for lige nu er fuldstændig vanvittigt. Jeg vil altid være af den overbevisning at du kan finde QB produktion på din waiver og at spille streamer spillet sjældent er en dårlig ide. Derfor vil jeg smede mens jernet er varmt og få en god hyre for Mahomes som kan styrke min roster down the road.

Er du enig eller uenig? Hvordan ville du have placeret de tre spillere? Giv din mening til kende her på siden eller i kommentarfeltet på Facebook.