FINALS edition.
Så er ugen her endelig. Om meget få dage vil der blive kåret fantasy vindere verden rundt, og vil du være en af dem? Jeg håber i alle får muligheden for at spille om et mesterskab i år og hvad vigtigere er, så håber jeg i vinder mesterskabet. Når alt kommer til alt er den her uge jo hvad vi spiller fantasy for, så hvilken bedre måde at slutte dette års KCT serie af med at skrive om de tre spillere som har gjort det allerbedst i år. Denne uge skal jeg derfor vælge imellem ingen ringere end Chiefs QB Patrick Mahomes, Rams RB Todd Gurley og Falcons QB Matt Ryan. Dette er tre helt fantastiske spillere på deres respektive positioner, så dette bliver på ingen måde let.
En skal beholdes på mit hold, en skal smides på porten og en skal trades til et nyt hold. Lad de umulige valg begynde.

KEEP
Det her var virkelig et svært valg. Alle tre har virkelig gode matchups på papiret men men men. Matt Ryan spiller mod en divisionsrival på udebane hvilket altid er en hård opgave. Todd Gurley spiller mod Cardinals, hvilket ikke burde være en svær opgave men han har døjet med inflammation i knæet. Sidst men ikke mindst er der Patrick Mahomes som møder et, på papiret, middelmådigt Seahawks hold. Seahawks har dog bare spillet helt fantastisk de seneste uger og for at gøre ondt værre bliver kampen spillet i Seattle. En skal dog vælges og i den her omgang bliver jeg nødt til at gå med Todd Gurley.
For det første er en inflammation ikke den værste skade at have og får han bare nok ro i løbet af ugen vil han sagtens kunne spille i uge 16. For det andet så møder Rams det 3. dårligste forsvar imod løbet, så Gurley, der igennem sæsonen snitter 18 attempts, 89,5 yards og 1,2TDs pr. kamp, vil snildt kunne løbe Cardinals over enden.
Så fordi jeg ikke ser Gurleys skade som den værste og fordi Cardinals forsvar ikke er bedre, så bliver jeg nødt til at holde Gurley på min roster.

CUT
Det her virker måske som det åbentlyse valg men jeg er faktisk ikke sikker på at denne spiller ender som den dårligst producerende fantasy spiller af disse tre efter uge 16 er overstået. Når det er sagt har jeg stadig valgt at smide Matt Ryan på porten.
Har han upside som Todd Gurley og Patrick Mahomes? Nej det har han ikke men løbet af de sidste 2 spillerunder har Matty ICE spillet bedre end både Gurley og Mahomes. Panthers bliver uden tvivl en hård udfordring men sidste gang de mødtes i år scorede Matt Ryan 30.68FP på dem. Falcons har som sådan ikke mere at spille for i år, men mon ikke de giver den alt hvad rammer og tøj kan holde, når nu de personligt kan eleminere en divisionsrival fra slutspilsbilledet.?
Når alt dette er sagt så ser jeg bare ikke Matt Ryan have den samme værdi i et trade som de to andre i denne artikel og derfor bliver jeg, i denne omgang, nødt til at smide ham på porten.

TRADE
Det efterlader kun en spiller til at blive tradet, nemlig Patrick Mahomes. Manden har ikke kunnet gøre noget galt i år. Med 4 kampe på over 30FP, 5 kampe på over 25FP, 3 kampe på over 20FP og kun 2 kampe på under 20FP, an man ikke andet end at være fuldstændig mundlam over den sæson Mahomes har sat sammen. Han er ligaens bedste fantasy spiller, han har fantastiske våben og han møder et hold, som på papiret er middelmådigt imod kastet. Seahawks har dog bare spillet bedre og bedre fodboldt som ugerne er skredet frem og med en masse på spil på hjemmebane tror jeg ikke Mahomes har en nem opgave foran sig.
Så Mahomes uge 16 matchup sammen med hans nuværende ufattelige høje fantasy værdi gør at jeg bliver nødt til at trade ham til en andet hold. På denne måde kan jeg lukke et hvilket som helst hul jeg nu skulle have på mit finale hold.

Er du enig eller uenig? Hvordan ville du have placeret de tre spillere? Giv din mening til kende her på siden eller i kommentarfeltet på Facebook.