Med cirka en halv time til draftstart fik stortalentet Laremy Tunsil sig noget af en overraskelse, da en video blev uploadet til hans Twitter-profil, mens han selv sad klar til draftarrangementet i Chicago.

For et par måneder siden mente man, at Laremy Tunsil var favorit til at blive valgt som den første spiller i draften af Tennessee Titans. Siden tradede Los Angeles med Tenneessee, og herefter var eksperterne ret sikre på, at Tunsil ville blive valgt mellem pick 3 og 6. 

Det var man stadigvæk, da alle talenterne begyndte at indfinde sig på den røde løber i Chicago, men kort inden draftstart blev følgende video uploadet til Tunsils Twitter-profil:

This Tunsil video blows my mind pic.twitter.com/oh6KnrJoKB

— Jac Collinsworth (@JacCollinsworth) 29. april 2016

Videoen, der angiveligt viser Tunsil ryge en bong i en gasmaske, blev hurtigt slettet, men er noget først blevet uploadet og set på internettet, så hjælper det ikke meget at slette indholdet igen. 

Tunsils stab var hurtigt igang med at køre damage control, og de fortalte, muligvis fejlagtigt, at videoen var cirka 5 år gammel.  Men skaden var sket.

Just informed the Baltimore Ravens would’ve taken Laremy Tunsil but the video scared them off.

— Tony Pauline (@TonyPauline) 29. april 2016

Videoen skræmte Baltimore Ravens, og det er ikke svært at forestille sig, at andre også har valgt ham fra på grund af videoklippet.

Med valg nummer 13 slog Miami Dolphins dog til, og holdet general manager, Chris Grier, fortalte, at holdet allerede havde hørt rygter om videoen inden draften og havde gjort sit hjemmearbejde i forhold til den.

Grier on Tunsil: We had heard rumors but we had done work. We knew about it. The video is 2 years old. We were comfortable with it

— Andrew Abramson (@AbramsonPBP) 29. april 2016

Det vides endnu ikke, hvem der har uploadet videoen, og Laremy Tunsil har sagt, at det i hvert fald ikke er ham selv. Spekulationerne går på, om det kan være Tunsils stedfar, som Tunsil mildest talt ikke har et godt forhold til, efter en episode sidste år, hvor Tunsil og stedfaderen røg i nævefight i hjemmet. En episode, som de to kamphaner iøvrigt har givet to meget forskellige forklaringer på. 

Uanset hvem der har gjort det og hvorfor har det været en dyr omgang for Tunsil.

Tunsil lost about $10M to $12M with this video.

— Jason Cole (@JasonColeBR) 29. april 2016

What are the chance the #Dolphins leaked that Tunsil video on purpose? I kid I kid but…..what if?

— NFL Draft Insider (@NFLDraftInsider) 29. april 2016