7. Carolina (Marc) – Patrick Queen, LB. LSU

Queen har en strålende atletisk profil, og selvom han kun har startet i én sæson, har han gjort det i SEC-konferencen. Det er top konkurrence, som han har vist, at han sagtens kan spille mod – og efterladt en gisning om, hvad han kunne blive til med ekstra træning og erfaring.

GM Marc Skafte siger:
Luke Kuechly stoppede ALT for tidligt, og Panthers har brug for en ny styrmand på forsvaret. Jeg er vild med Patrick Queen, og jeg tror at han kan skabe en ny kultur og løfte arven fra Kuechly. Han har en enorm football IQ, og er en moderne NFL linebacker der både kan dække op og blitze modstanderens quarterback. KEEP POUNDING!

 

8. Arizona (Dennis) – Jeff Okudah, CB, Ohio State

Okudah kommer fra et forsvar, som både spillede en del man og zone coverage, og han har erfaring med næsten alle typer af coverages. Det vil gøre hans overgang til NFL lettere, og jeg mener ikke, at der er et system, hvor Okudah ikke kan passe ind. Det vil dog være synd at smide ham ind på et forsvar, der arbejder meget i zone, da hans fænomenale bevægelses- og mirror-evner, efter min mening, skal have lov til at udfolde sig i man coverage.

GM Dennis Cordsen siger: 
Cards har brug for en offensiv linjemand, men efter Jeffrey Okudah er faldet til plads 8, må det vente til senere, hvilket er ok, da Kyler Murray som mobil QB lettere kan modstå pres. Okudah vil sammen med Patrick Peterson give mange kasteangreb problemer. 

 

9. Jacksonville (Alexander) – Derrick Brown, DT, Auburn

Der er ingen tvivl om, at Derrick Brown nok skal kunne gøre sig i NFL, og han vil med al sandsynlighed udvikle sig til en ret god spiller mod løbet. Spørgsmålet er, om han kan vinde nok som pass rusher til at blive blandt de allerbedste defensive tackles i ligaen. Det kan der godt stilles spørgsmålstegn ved.

10. Cleveland (Nikolaj) – Andrew Thomas, OT, Georgia 

På mange måder prototypen på en tackle. God størrelse, længde og tyngde, der bevæger sig fornuftigt og ved, hvordan han skal bruge hænderne. For ham handler det mest om at finpolere alle detaljerne, men der er så også en del småting at optimere. Han var LT i college, men kan nok også spille RT, hvis man vil.

GM Nikolaj Sattrup siger:
Jack Conklin fixer vores højre tackle, men vi har et hul på modsatte side af linjen. Bomstærke Andrew Thomas har to års erfaring på venstre tackle, og han tillod blot ét sack i 2019.

Næste side: Picks 11 til 15. Der kommer run på WR og OL.