RdPickNavnPositionCollege
113Rashawn SlaterOffensive TackleNorthwestern
247Asante Samuel Jr.CornerbackFlorida State
377Josh PalmerWide ReceiverTennessee
397Tre’ McKittyTight endGeorgia
4118Chris RumphEDGEDuke
5159Brenden JaimesOffensive tackleNebraska
6185Nick NiemannLinebackerIowa
6198Larry RountreeRunningbackMissouri
7241Mark WebbSafetyGeorgia

Bedste værdi: Rashawn Slater, OT, Northwestern
Der var rygter om, at Chargers ville op efter Penei Sewell i top 10, men i stedet kunne de se Rashawn Slater falde lige ned i skødet på dem. Efter investeringer i spillere som Matt Feiler og Corey Linsley manglede Chargers kun en venstre tackle for at fuldende en seriøs opgradering af den offensive linje. Den får de uden problemer i Slater, der er en atletisk og teknisk velpoleret tackle. Simpelthen et perfekt valg for at sikre sig beskyttelse af den nye franchise quarterback, Justin Herbert.

Værste værdi: Tre’ McKitty, TE, Georgia
Jeg forstår ikke det her valg. Chargers manglede en tight end, og det mener jeg stadig, at de gør. Tre’ McKitty er i min optik ikke atletisk nok til at gøre en forskel i kastespillet. Jeg ser ham som en blokerende tight end, og det tager man ikke i tredje runde. Han var placeret udenfor top 200 på mit big board, og at tage ham i tredje runde giver dumpekarakter i min bog. Jeg håber for Chargers, at jeg tager fejl.

Samlet vurdering:
De første to valg er slam dunks fra Chargers’ side. Slater var en åbenbaring ved 13. valget, og selvom jeg ikke er Asante Samuel Juniors største fan, så var det et solidt valg på en vigtig position i anden runde. Han mindede mig inden draften om Darious Williams, som Brandon Staley havde under sine vinger hos Rams sidste år. Jeg kan også godt lide Josh Palmer, som jeg anser som en oplagt kandidat til afløse Mike Williams efter 2021. Desværre holder de resterende valg Chargers fra et 12-tal. McKitty forstår jeg som nævnt ikke, og selvom Brenden Jaimes giver en habil pass protector som backup tackle, så gør dag 3-valgene som helhed ikke ret meget for mig. En virkelig god draft, der dog lige manglede det sidste dag 3-krydderi fra 12-tallet.

Karakter: 10