Gul kluds podcast, Det Ovale Kontor, gentog successen fra sidste år og samlede en række skribenter for at simulere første runde af NFL-draften.

Hjemmebrygget øl, løssluppen stemning og et bud på hvad der sker i første runde af årets NFL-draft.

Sådan kan man opsummere podcasten Det Ovale Kontors årlige mock draft, der for nylig blev udgivet. Her var en række af de faste skribenter på Gul klud samlet for at vælge spillere for de 28 hold, der har ét eller flere valg i første runde.

Valgene blev taget ud fra, hvad hver enkelt skribent selv ville gøre, og altså ikke hvad de tror, holdene gør. Det førte også til nogle bemærkelsesværdige beslutninger.

Hør resultatet herunder eller find Det Ovale Kontor i din foretrukne podcast-app. Her finder du også en række andre optaktsprogrammer til draften.