Kansas City Chiefs’ førsterundevalg i årets draft, Pat Mahomes, er blevet berøvet af to mænd, hvoraf den ene tilsyneladende har haft en pistol. Mahomes er uskadt.

Fredag fik en af de helt store vindere i årets draft, quarterback Pat Mahomes, sig en rigtig uhyggelig oplevelse, da han sammen med tre andre blev berøvet af to mænd. Den ene af mændene skulle have truet kvartetten med en pistol.


Røveriet fandt sted fredag aften ca. kl. 21.15 i Smith County ved en ejendom i Mansion Creek Circle. Mahomes og hans selskab steg ud af en bil ved ejendommen og blev straks mødt af de to mænd, der truede sig til ejendele. En af de to mistænkte “gestikulerede, som havde han en pistol ved taljen. Ingen kom til skade ved røveriet.
Røverne flygtede i en bil, men efter at have fået beskrivelser af dem, fandt politiet hurtigt de to mistænkte og anholdt dem. De blev identificeret som 34-årige Michael Blake Pinkerton og 58-årige Billy Ray Johnson, skriver CBS19.
De stjålne ejendele blev fundet ved anholdelsen. Ifølge amerikanske rapporter skulle Pat Mahomes være helt okay, men selvfølgelig rystet.