Heisman Trophy Kyler Murray
Oklahoma quarterback Kyler Murray holds the Heisman Trophy after winning the award Saturday, Dec. 8, 2018, in New York. (AP Photo/Craig Ruttle)

Det var ikke de bedste interviews som quarterback Kyler Murray fik lavet under dette års NFL Combine. Ihvertfald ikke hvis man skal tro tidligere General Manager og nuværende analytiker for NFL Network Charley Casserly. Casserly havde nemlig kun har hårde ord om den unge quarterback.

Der er meget fokus på de unge college spillere i overgangen til NFL, og specielt hvis man er quarterback og forventes at blive draftet højt. Det er også situationen for quarterback-talentet Kyler Murray, der nu får en hård medfart fra en af de rutinerede analytikere  hos NFL Network, Charley Casserly.

Casserly beskriver, at han har snakket med flere NFL-hold under dette års Combine, og at han har fået den præcis samme bekymrende melding. Deraf udleder han en del faresignaler hos den unge quarterback.

Og det er specielt Murrays evner til at lede et hold samt hans vilje og forståelse af spillet, der ifølge Casserly har bekymret flere NFL-hold til sådan en grad, at han aldrig har hørt så dårlige reaktioner på en højtrangeret quarterback i hele sin karriere.

Ifølge Casserly virker det til, at Murray aldrig er blevet trænet til interviews, og hvis han er, så mener Casserly, at ham der har haft ansvaret for at træne ham, har “gjort et virkelig dårlig stykke arbejde”.

Casserly understreger, at man ikke kan bedømme en quarterback ud fra en 15 minutter lang samtale, men at han godt tør konkludere, at man ikke kan sammenligne Murray med spillere som Russell Wilson, Baker Mayfield og Patrick Mahommes. Ifølge Casserly er Murray slet ikke tæt på deres egenskaber, når det kommer til forståelse for spillet, arbejdsetik og lederskab.

Murray er tidligere, på baggrund af sin størrelse, blevet sammenlignet en del med Russell Wilson, og eftersom at Murray var tidligere holdkammerat med Mayfield i college, har der også været forsøgt flere sammenligninger mellem de to. De bør dog ifølge Casserly manes til jorden. Ihvertfald når det kommer til de tre overståeden punkter.

Casserlys kritik fortsætter, da han beskriver at Murray, på baggrund af de dårlige interviews, nu hellere må håbe på at hans tidligere collegetræner, og nuværende cheftræner for Arizona Cardianals, Kliff Klingbury drafter ham som nummer et. Der af må vi konkludere, at Casserly nu mener at Murrays præstation til hans Combine interviews, har været så afgørende, at den unge quarterback nu kan falde længere i draften, end mange nok havde regnet med.

Det er dog ikke alle der enige med Casserlys konklusioner, og skal man tro NFLs Ian Rapoport, så skulle netop Murrays interview med Cardinals været gået virkelig godt.

Flere har også betvivlet Casserlys evner til at vurdere quarterbacks med henvisning til en epsiode i 2010, hvor Casserly beskrev at Tom Brady havde spillet med brækkede ribben.

Den påstand blev dog manet til jorden af New Englands Patriots træneren Bill Belichick der beskrev, at ingen havde taget mere fejl siden, at Casserly havde forladt sit job som General Manager i Washington Redskins, og yderligere konkluderede, at Casserlys chancer for at ramme rigtigt skulle sammenlignes med “metrologers”.

Til Casserlys forsvar, er det dog ikke første gang at Murray møder kritik for sine formidlingsevner under interviews. CBS analytiker Danny Kanell beskriver i et Tweet, om en oplevelse han havde med Murray under interview ved dette års Super Bowl. Ifølge Kanell udviste Murray usikkerhed og tegn på at han ikke havde forberedt sig.

Der har allerede været skrevet meget om det unge quaterback-talent, som tidligere i år valgte at fokusere al sin tid på at komme i NFL frem for en karriere i Baseballligaen MLB.

Om den nyeligt rejste kritik har noget på sig, og om den vil få betydning for Murrays draft-position er endnu ikke til at sige. En ting er dog sikkert. Det bliver ved med at være interessant at følge den unge quarterback på hans rejse mod NFL.