Minnesota Vikings
| Runde | Pick | Spiller | Position |
| 1 | 24 | Donovan Jackson | OG |
| 3 | 102 | Tai Felton | WR |
| 5 | 139 | Tyrion Ingram-Dawkins | DT |
| 6 | 201 | Kobe King | LB |
| 6 | 202 | Gavin Bartholomew | TE |
Samlet vurdering:
Minnesota Vikings gik ind til 2025-draften med begrænsede ressourcer, men de forvaltede dem klogt. Valget af Donovan Jackson med pick nr. 24 sendte et tydeligt signal om, at beskyttelsen af J.J. McCarthy er førsteprioritet. Draften var ikke prangende, men præget af sikre, fornuftige valg, hvor man prioriterede et højt bundnivaeu frem for en mulig upside.
Vikings supplerede angrebet med wide receiver Tai Felton i tredje runde, der kan tilføje fart og en dyb trussel til McCarthys arsenal, mens DT Tyrion Ingram-Dawkins i femte runde giver forsvaret nødvendig dybde. I sjette runde kom linebacker Kobe King og tight end Gavin Bartholomew ind som udviklingsprojekter med special teams-potentiale. Kritikken kan rettes mod den manglende adressering af bagkæden, som mange nok havde forventet blev prioriteret.
Derudover blev der også hentet ekstra forsikring på quarterback-positionen via et trade for Sam Howell. En spiller med NFL-erfaring, som kan træde ind, hvis McCarthy skule vise sig at få brug for det. Et vigtigt og fornuftigt supplement i en sæson, hvor udviklingen af den unge starter, der stadig har sin første kamp tilgode, er altafgørende!
Bedste værdi: Donovan Jackson, OG, Ohio State
Valget af Donovan Jackson i første runde fremstår som det mest værdifulde pick. Hans alsidighed og erfaring fra Ohio State gør ham til en spiller, der kan bidrage fra dag ét. Med J.J. McCarthy som fremtidens mand på quarterback, var det altafgørende at finde en spiller, der kunne være med til at skabe ro omkring lommen – og det er præcis, hvad man håber Jackson kan bidrage til, sammen med de to nye tilføjelser i Ryan Kelly og Will Fries. Det ligner altså en helt ny indvendig del af den offensive linje for Vikings næste sæson.
I en draft hvor Vikings havde begrænsede skud i bøssen, var det nødvendigt at ramme plet tidligt, og det gjorde de her. Jackson kan meget vel blive en nøglebrik i opbygningen af et efterhånden meget farligt angreb i Minnesota… hvis altså J.J. McCarthy bliver en succes.
Samlet karakter: 4
Hop til andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC North | AFC South | AFC WestNFC: NFC East | NFC North | NFC South | NFC West








