Washington Commanders
| Runde | Pick | Spiller | Position |
| 1 | 29 | Josh Conerly Jr. | OT |
| 2 | 61 | Trey Amos | CB |
| 4 | 128 | Jaylin Lane | WR |
| 6 | 205 | Kain Medrano | LB |
| 7 | 245 | Jacory Croskey-Merritt | RB |
Samlet vurdering:
Det var kun fem valg, som Commanders havde at gøre med i draften, men alligevel fik de lukket nogle huller i truppen.
Først og fremmest blev Josh Conerly valgt i slutningen af første runde. Et valg, som giver rigtig god mening. Commanders vil gøre alt, for at gøre livet nemmere for deres nye superstjerne Jayden Daniels, hvorfor en yderligere opgradering af den offensive linje lå lige til højrebenet. Conerly spillede som venstre tackle for Oregon, men med All Pro-spilleren Laremy Tunsil på den position, så må det forventes, at Conerly rykkes over på højre tackle og overtager den plads fra sidste års tredje runde valg, Brandon Coleman, der i virkeligheden er guard.
Derudover blev et andet behov i form af cornerback opgraderet med Trey Amos, hvilket der kommer mere om i næste afsnit, og så hentede de Jaylin Lane i fjerde runde, der kan give noget dybde til receivergruppen og være en mulig punt returner. Ellers var de sidste to valg rotations- og special teams-spillere, som ikke forventes at få nogen stor indflydelse.
Bedste værdi: Tre Amos, CB, Ole Miss
Det lignede før draften, at Tre Amos var en spiller, som måske kunne blive taget i første runde og i hvert fald i starten af anden runde. I stedet faldt han lige i skødet til Commanders i slutningen af anden runde, og det klager de på ingen måder over.
Amos har talentet til at starte fra dag ét og er både i stand til at spille udvendigt og som nickel. Commanders har i forvejen Marshon Lattimore og Mike Sainristil, der ligner makkerparret på de to udvendige positioner, hvorfor det giver mening, hvis Amos bliver placeret mere indvendigt fra start.
Han er dn spiller, der umiddelbart ser bedst ud i zoneforsvaret, men samtidigt elsker at spille fysisk og presse sin receiver lige efter snappet. Commanders er et af de forsvar, som spiller mest mand-mand forsvar, hvorfor han blandt skal løsne lidt mere op i hofterne, når han skal følge en receiver, som ændrer retning i sin rute. Dog ligner han et ret sikkert valg og taget i betragtning, at de tager ham som den 61. spiller i draften, så må det siges at være ret god værdi.
Karakter: 7 med pil op
Hop til andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC North | AFC South | AFC West
NFC: NFC East | NFC North | NFC South | NFC West








