Los Angeles Chargers
Runde | Pick | Spiller | Position |
1 | 22 | Omarion Hampton | RB |
2 | 55 | Tre Harris | WR |
3 | 86 | Jamaree Caldwell | DT |
4 | 125 | Kyle Kennard | Edge |
5 | 158 | KeAndre Lambert-Smith | WR |
5 | 165 | Oronde Gadsden II | TE |
6 | 199 | Branson Taylor | OT/G |
6 | 214 | R.J. Mickens | S |
7 | 256 | Trikweze Bridges | CB |
Samlet vurdering
Ligesom det var tilfældet for Raiders, blev de første seks valg for Chargers brugt på at forstærke nogle af de lidt svagere positioner i den nuværende trup.
Selvom de i marts hentede Najee Harris til holdet, så har han i sin tid hos Steelers ikke bevist, at han har niveauet til at være en stensikker starter som runningback. Derfor valgte de at supplere med brølstærke og meget produktive Omarion Hampton, der passer lige ind i det, som Jim Harbaugh ønsker med sit angreb, hvor især løbet er i fokus. Hampton har talentet til at starte fra dag ét, og det er umiddelbart kun positionsværdi, som stiller sig i vejen for at kalde det her valg et slamdunk.
Tre Harris blev Chargers næste valg, og han kan meget vel gå direkte ind og starte fra dag ét. Ligesom en anden nuværende Chargers-receiver – Quentin Johnston – er han en stor receiver med evnerne til at slå sin mand med rå fysik. Umiddelbart har han bedre hænder end Johnston, men Chargers kommer til at forvente mere af ham som ruteløber, end hvad tilfældet var på Ole Miss, hvis han skal blive fast starter og Justin Herbert nye favoritvåben.
Efterfølgende blev det både tid til at finde dybdespillere til den defensive linje, og i femte runde valgte Chargers endelig at adressere tight end, som mange havde forventet, de ville gøre i løbet af de første tre runder.
Bedste værdi: Oronde Gasden II
Gasden II er en konverteret tight end fra wide receiver, og han kan meget vel komme til at udfylde et stort hul på holdet. Chargers hentede i marts rutinerede Tyler Conklin og har i forvejen Will Dissly på holdkortet, men ingen af dem er klokkeklare startere på positionen, hvorfor valget af Gasden II giver mening.
Han har overført mange af sine evner fra wide receiver til tight end ved blandt andet at være ekstremt dygtig til at gribe bolden i kontakt med forsvarspillen og generelt være god til at bruge sine 196 centimeter til sin fordel. Han er dog primært en spiller, der placeres mere indvendigt, men har fleksibiliteten til at blive skubbet længere ud, hvis det er nødvendigt.
Til gengæld mangler han en del styrke og blandet med hans uerfarenhed på positionen, så gør det ham ikke til nogen speciel spiller til at blokere i løbet. Styrken, eller manglen på samme, er også en svaghed i forhold til at bryde fri af tacklinger, hvorfor det måske er en ide at putte nogle ekstra kilo og muskler på ham, før han for alvor får en rolle på holdet. Dog ligner han en spiller, der på sigt kan udvikle sig til at være den startende tight end for Chargers.
Karakter: 7
Hop til andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC North | AFC South | AFC WestNFC: NFC East | NFC North | NFC South | NFC West