Gul klud dækker draften intenst. Mandag aften går vi live på Facebook med en draft Q&A, og torsdag og fredag nat kommenterer vi showet i Las Vegas – også på Facebook.

Den største begivenhed i NFL’s offseason finder sted torsdag 28. april (eller faktisk natten til d. 29. dansk tid) og resten af wekenden, når draften løber af stablen i Las Vegas. Det er selvfølgelig ikke gået vores næser forbi på Gul klud, og du kan forvente en intens dækning af begivenhederne på vores platforme.

Ud over de sædvanlige artikler og trackere kommer vi til at sende live på Gul kluds Facebook ikke bare én, ikke bare to, men TRE GANGE!

  • Mandag klokken 19.30 kan du få svar på dine spørgsmål til draften, når drengene fra Gul kluds podcast, Det Ovale Kontor (DOK), afholder en Q&A, et par dage før det store show begynder i Las Vegas.
  • Natten til fredag går det så løs! Draften begynder kl. 02, og DOK-drengene samt en håndfuld andre skribenter fra Gul klud går live på Facebook 01.45 – så sørg for at have kaffe, sodavand, snacks, og hvad du ellers holder dig kørende med, klar.
  • Natten til lørdag gør vi det igen. Anden og tredje runde af draften afvikles fra klokken 01 dansk tid, og vi går live 00.45!

Vi håber, at du er klar til en stor NFL-uge, for det er vi! Håber vi ses på Facebook.