Det har ligget i kortene, og nu er det virkelighed. New York Giants har hentet sin næste quarterback i Dukes Daniel Jones.

Med sjettevalget i draften har Giants’ general manager Dave Gettleman fundet sin quarterback i Daniel Jones fra Duke, der af mange blev betragtet som den fjerdebedste quarterback i draften.

21-årige Jones er i college blandt andet blevet træner af David Cutcliffe, der har trænet både Peyton Manning og hans lillebror, den nuværende Giants-quarterback Eli Manning.

På tre år som starter for Duke kastede Daniel Jones for 8200 yards med 52 touchdowns og 29 interceptions.