
Indianas Fernando Mendoza har bekræftet, at han stiller op til 2026-draften, og med dét er favoritten til førstevalget fundet.
Indianas højtprofilerede og talentfulde quarterback Fernando Mendoza har bekræftet, at han senere på foråret vil skifte college-tilværelsen ud med en professionel karriere i NFL.
Således indtræder Mendoza 2026-draften, og han er med ét den ubestridte favorit til at blive valgt med det første valg.
Beslutningen er truffet på bagkant af en magisk sæson, hvor Fernando Mendoza var katalysatoren bag Indianas første nationale mesterskab nogensinde.
Undervejs kastede Fernando Mendoza for 3.535 yards, 41 touchdowns og bare seks interceptions. Derudover løb han for 276 yards og yderligere syv touchdowns.
På den baggrund blev Mendoza kåret som den bedste spiller i college football anno 2025, da han modtog det prestigefyldte Heisman-trofæ.
Fernando Mendoza strålede senest i selve college-finalen, da han kastede 186 yards og scorede et heroisk touchdown i kampens slutfase, hvor Indiana besejrede Miami med 27-21.
Det er Las Vegas Raiders, som råder over det første valg i forårets draft, og det er forventningen, at det quarterback-nødlidende hold vælger Fernando Mendoza.
Læs også: Sådan ser NFL-draften ud lige nu!








