Mindre end tre uger før draften er T’Vondre Sweat blevet anholdt for at køre i påvirket tilstand. Han har betalt kaution og er nu på fri fod.

Der findes dårlige beslutninger og så findes der VIRKELIG dårlige beslutninger, og T’Vondre Sweat træf en af sidstnævnte i weekenden. Søndag eftermiddag blev T’Vondre Sweat stoppet i trafikken og fik målt sit alkoholniveau, som desværre var over grænsen.

Sweat måtte derfor ind og sidde kortvarigt, indtil kautionen på 3.000 dollars blev betalt, og det store defensive tackle talent kommer dermed til at få en plet på straffeattesten og et ordentligt hak i sin draftstatus.

Med sine 164 kg er Sweat en af draftens største defensive tackles, og flere eksperter spår ham til at blive valgt et sted i anden eller tredje runde. Den spådom skal måske genbesøges, og Sweats aktie kan have taget et fald.