Disse spillere er til stede ved draften

0

Når Las Vegas Raiders torsdag vælger Fernando Mendoza med pick 1, så skal de kigge langt efter ham. Quarterbacken har nemlig valgt at blive hjemme.

Torsdag aften (fredag nat dansk tid) går det løs i Pittsburgh, når NFL Draftens første runde løber af stablen.

Men i år er der kun 16 spillere, der har valgt at troppe op til draften i Pittsburgh, mens de fleste af de kommende NFL-spillere følger med hjemmefra.

De 16 tilmeldte kan så sidde i det berømte Green Room og vente på, at commissioner Roger Goodell kalder deres navn højt.

De er alle inviterede NFL, fordi ligaen ser disse spillere som meget sandsynlige første-runde-valg, men flere spillere har valgt at blive hjemme og fejre den livsændrende dag med familie og venner. Og det inkluderer draftens topvalg – quarterback Fernando Mendoza.

Men udover Heisman-vinderen, så kunne alle picks fra 2 til 10 være til stede torsdag aften på Acrisure Stadium i Pittsburgh.

Listen præget af stærke defensive talenter, flere Ohio State-stjerner og lidt overraskende en enkelt quarterback.

Ty Simpson har nemlig takket ja til at komme, og det kan blive en meget ubehagelig oplevelse. Ok, han kan blive valgt allerede med pick 21 af Steelers, hvilket uden tvivl vil udløse alt fra ellevild jubel til buh-råb blandt de mange tusinde fremmødte fans i Pittsburgh. Men han kan også risikere at glide ud af første runde, og går det helt galt – også ud af anden.

Her er de 16 spillere, der er til stede i Pittsburgh og vil gå på scenen for at få overrakt deres nye holdtrøje og få et kram af NFL-boos Roger Goodell:

1. Arvell Reese, LB/EDGE, Ohio State
En alsidig linebacker med god hastighed og instinkter. Kan spille både LB og Edge
Forventet: Top 3

2. David Bailey, EDGE, Texas Tech
En klassisk, eksplosiv pass-rusher med god længde og fysisk pragt-eksemplar.
Forventet: Top 3-7

3. Rueben Bain Jr., DE, Miami (FL)
Vanvittig stærk, men kendt for sine lidt korte arme. Har været i et fatalt biluheld, der kan bekymre NFL-hold.
Forventet: Top 3-10

4. Jeremiyah Love, RB, Notre Dame
En af de bedste runningbacks i mange år. God vision, acceleration, fart og kan gribe bolden.
Forventet: Top 4-8

5. Caleb Downs, S, Ohio State
En af de mest alsidige safeties i draften. God imod både løb og kast, og blandt draftens bedste spillere.
Forventet: Top 6-10

6. Mansoor Delane, CB, LSU
En ægte shutdown-corner med top-fysik og gode instinkter. Draftens ubetinget bedste cornerback.
Forventet: Top 6-12

7. Francis Mauigoa, OL, Miami (FL)
En stærk, alsidig offensiv linjemand. Tackle i college, men flere NFL-hold ser ham som guard.
Forventet: Top 3-12

8. Sonny Styles, LB, Ohio State
Lang, atletisk linebacker, der er tidligere safety, så har styrken mod løbet og hastigheden mod kastet.
Forventet: Top 5-10

9. Carnell Tate, WR, Ohio State
En fysisk receiver med gode hænder og evnen til at vinde 50/50. Seneste skud på en vild stamme af Ohio State receivere.
Forventet: Top 6-10

10. Makai Lemon, WR, USC
En hurtig, eksplosiv receiver med gode ruter og evnen til altid at løbe sig fri. Vandt prisen som den bedste receiver sidste år i college.
Forventet: Pick 11-15

11. Keldric Faulk, DE/EDGE, Auburn
Med sin 125 kilo er Faulk den største af top Edge-spillerne i årets draft. Stærk, atletisk og kan spille flere positioner.
Forventet: Pick 12-16

12. Kadyn Proctor, OT, Alabama
Stor, atletisk offensive tackle fra Alabamas fabrik. Proctor er den bedste rene tackle i årgangen.
Forventet: Pick 15-20

13. Jordyn Tyson, WR, Arizona State
Hurtig og produktiv receiver, der kan blive en gevinst, men har haft skadesproblemer.
Forventet: Pick 15-25

14. Kayden McDonald, DT, Ohio State
148 kg betonklods af en defensive tackle med god styrke og evnen til at lukke alt i midten ned.
Forventet: Pick 18-28

15. Colton Hood, CB, Tennessee
Hurtig og teknisk cornerback. Flere receivere kalder ham den bedste corner, de har spillet mod.
Forventet: Pick 26-32 (eller tidligt i anden runde fredag)

16. Ty Simpson, QB, Alabama
Den eneste quarterback på listen. God armstyrke og mobilitet, men hvordan ser NFL-klubber ham? Er han et 1. runde pick værd? Eller er han middelmådig?
Forventet: Pick 29-32 (eller måske i anden eller tredje runde fredag)

Hop til vores draft-side for at se Big Board Top 100