Det potentielle førstevalg i årets draft, den defensive linjespiller fra Georgia Jalen Carter, er kommet i politiets søgelys. Han bliver efterforsket for at have kørt hensynsløst og gadeløb.

Politiet undersøger i øjeblikket omstændighederne omkring den ulykke, som endte med at koste rekrutteringsmedarbejderen Chandler Lecroy og den offenisve linjemand Devin Willock livet den 15. januar. I den forbindelse har politiet i Athens i Georgia udstedt en arrestordre på den tidligere Georgiaspiller og potentielle topvalg Jalen Carter, som skal udspørges om sagen.

Ifølge politiet kørte Jalen Carter og Chandler Lecroy i hver sin bil i høj fart med hasarderet kørsel og påvirket af alkohol.

Georgia-træneren Kirby Smart var tidligere på dagen ude med en udtalelse omkring situationen, som han selv kalder “meget bekymrende”.

hovedpersonen selv er dog overbevist om sin uskyld. Han har til hensigt at samarbejde fuldt ud med politiet og bevise sin uskyld.

Carter kom med følgende udmelding omkring situationen.

Arrestordren fra politiet falder sammen med NFLs Scouting Combine, som gik i gang tirsdag aften. Her var det meningen, at Carter skulle deltage, men han forventes først at tilslutte sig de øvrige spillere efter sit besøg hos politiet.
Anklagen mod Carter kommer til at være hensynsløs kørsel og kommer ikke til at kunne straffes hårdere end med bødestraf.
Det kan dog komme til at gøre flere NFL-hold usikre omkring hans modenhed, hvilket kan få ham til at falde i draften. Talentet er dog så stort, at Carter ikke falder ud af topfem.