Lions gik fra et truende nederlag til en vild sejr i Minnesota, da Matthew Stafford kastede det afgørende touchdown til Golden Tate i overtime.
Dermed har Vikings tabt tre kampe i træk efter de vandt sæsonens fem første kampe.
Det var et Lions-mandskab, der styrede kampen de første 59 minutter, men pludselig med blot 23 sekunder tilbage var bagud 16-13.
Men de 23 sekunder var lige nok til at Stafford kunne få sine tropper op på Vikings 40-yard linje og kicker Matt Prater udlignede til 16-16 med et 58-yard fieldgoal mens tiden løb ud.
I overtime fik Lions bolden først, men måtte starte på egen 10 yard linje. Det var Stafford dog pænt ligeglad med og førte med rolig hånd sine tropper ned ad banen.
Flere gange lavede han fine completions på 3. down, og således også da han ramte Golden Tate på Vikings 15-yard linje.
Tate fik både Vikings Xavier Rhodes og Harrison Smith til at misse deres tacklinger og så kunne han afgøre kampen med en saltomortale ind i end zone til resultatet 22-16.
Skurken for Vikings var igen kicker Blair Walsh, der både fik blokeret et field goal og brændte et extra point ved stillingen 10-9 til Lions.
Vikings falder til 5-3, mens Lions nu er 5-4 og pludselig er i spil til både NFC North titlen og playoffs.



