Med under to minutter tilbage af en sikker sejr over Denver Broncos, valgte Kansas City Chiefs, at udlevere et frækt trickspil som lykkedes til perfektion.

Denver Broncos havde stoppet Chiefs på anden down, nede på Broncos’ egen et yard linje. På daværende tidspunkt var Broncos allerede bagud med 17 points, og med under to minutter igen skal man være mere end optimist, for at tro man kan vende tilbage. Broncos kaldte dog en timeout, til en smule frustration for Chiefs-spillerne.

Efter den korte pause havde Chiefs lagt op til noget stort. Den store nose tackle Dontari Poe kom på banen, hvilket fik hele Arrowhead til at eksplodere. I wildcat-formationen modtog Poe snappet, men i stedet for at tonse gennem Broncos-forsvaret, leverede Poe en lækkeri hvis man ser bort fra stilen. Se selv i videoerne herunder!

Dontari Poe har tidligere i år også grebet et touchdown – det så sådan her ud!