Denver Broncos besejrede i nat Brock Osweiler og Houston Texans komfortabelt, og det har fået Aqib Talib til rose bestyrelsens beslutning om ikke at give Osweiler en kæmpe-kontrakt, men i stedet give angrebsnøglerne videre til Trevor Siemian.

Houston Texans-quarterback Brock Osweiler måtte i nat forlade sin gamle hjemmebane i Denver med et nederlag på 27-9, og ikke nok med det må han også finde sig i en lille stikpille fra sin tidligere holdkammerater Aqib Talib, der virker meget tilfreds med, at Broncos har skiftet Osweiler ud med Trevor Siemian.

“Hvis du ser på det, har John Elway (Denvers sportsdirektør) sparet os en masse penge. Og Trevor Siemian er en rigtig dygtig quarterback. Bedre end Brock Osweiler i mine øjne. Så det er en win-win-situation,” sagde Talib efter kampen til Lindsay H. Jones fra USA Today.

https://twitter.com/joshram7/status/790750383207387136

Broncos forhandlede med Osweiler om en kontraktforlængelse i starten af 2016, men quarterbackens krav blev for meget for John Elway. I stedet endte quarterbacken hos Texans, der gav ham en kontrakt på 72 millioner dollars over fire år. Indtil videre har den tårnhøje signal-caller ikke vist som en forstærkning i forhold til Brian Hoyer. Osweiler har blot ramt på 58,2 procent af sine kast for otte touchdowns og otte interceptions plus fem fumbles.

Aqib Talib havde ekstra grund til at være lidt selvtilfreds efter opgøret, da han specielt i første halvleg var ekstremt velspillende. Efter kampen overrakte han tilmed den tilbagevendte cheftræner, Gary Kubiak, kampbolden.