Efter én skuffende sæson er Menelik Watson færdig i Denver Broncos.

Menelik Watson skiftede til Broncos i foråret 2017, hvor han fik en treårig aftale til en værdi af op mod 18,375 millioner dollar. Men efter en skuffende sæson som Broncos’ startende højre tackle, har klubben besluttet sig for at sige farvel til Watson.

*** Chok: Andreas Knappe kørt fra banen

I første omgang bliver han placeret på ’injured reserve’ med en skulderskade, men når han kommer sig, vil han blive fritstillet. Det rapporterer Mike Klis fra 9news.

Den 29-årige tackle kommer stadig til at optage 6,8 millioner dollar af Broncos’ cap space i 2018.

Manøvren kommer ikke til at betyde det store for Andreas Knappe, der i øjeblikket kæmper for at sikre sig en plads på practice squad eller en reserverolle på højre tackle. Selv om Watson spillede højre tackle i 2017, forsøgte Broncos at gøre ham til højre guard denne offseason. Den plads har Connor McGovern dog sat sig på, hvorfor Watson altså er blevet overflødig.

*** Analyse: Her er Knappes chancer i Denver

Watson har tidligere spillet fire år hos Oakland Raiders, der draftede ham i anden runde af NFL-draften i 2013. Han har i alt startet 24 kampe i løbet af sine fem år i ligaen.