Denver Broncos må undvære pass rusher Bradley Chubb i seks til otte uger, efter han tirsdag er blevet opereret for en ankelskade.

Denver Broncos har fået en god start på sæsonen med to sejre på udebane over henholdsvis New York Giants og Jacksonville Jaguars. Men der er lidt malurt i bægeret for AFC West-mandskabet.

Edge rusher Bradley Chubb pådrag sig en ankelskade i weekendens sejr over Jaguars. Chubb har nu været under kniven og forventes ude i seks til otte uger. Det skriver NFL Networks Tom Pelissero.

Dermed kan Chubb være tilbage i den sidste halvdel af sæsonen, hvilket er positivt nyt, da Chubb var frygtet tabt for sæsonen.

Bradley Chubb havde døjet med en ankelskade i opstarten af sæsonen, der holdt ham ude af uge 1-kampen mod Giants. Det er tilsyneladende den selv samme skade, som blev forværret mod Jaguars.

Denver Broncos møder New York Jets i tredje spillerunde.