På trods af at Prescott’s angreb blot scorede otte points i weekendens kamp, har Cowboys ejer Jerry Jones fuld tiltro til sin unge quarterback.

Dak Prescott havde en spektakulær første sæson i NFL, en sæson han siden har haft svært ved at leve op til.

Weekendens nederlag til Carolina Panthers, hvor angrebet blot scorede 8 points, var blot én i en række dårlige kampe fra Dallas quarterbacken, der blot har kastet bolde for mere end 170 yards i to af Dallas’ sidste ni kampe.

Alligevel er holdejer Jerry Jones ikke i tvivl om, at Prescott er fremtiden hos Dallas, og et af holdets største styrker. Dette fortalte han under radioprogrammet ‘The Fan’.

Jeg har umådelig stor tiltro til Dak. Jeg har en god fornemmelse om på søndag. Jeg har en god fornemmelse om fremtiden. Hold har tabt kampe, selv med historiens bedste quarterbacks. Du kan have en kamp, du gerne vil have tilbage, men jeg føler, at et af vort holds styrker til kampen mod Giants, og fremadrettet, er Dak Prescott.

I interviewet gik Jones endog så langt, som at kalde Prescott et mix af Cam Newton og Jared Goff, på grund af Prescotts evner i kaste- og løbespillet.

Selvom få eksperter nok vil være enige i den vurdering efter søndagens kamp, giver Jones’ uforbeholdne støtte da Prescott én ting mindre at tænke på, under forberedelserne til kampen imod New York Giants.