Ezekiel Elliott er stadig på sin første kontrakt i NFL, og selvom han nok har gjort sig fortjent til en ny, så har Dallas Cowboys ikke travlt med at belønne sin stjerne.

ESPN’s Dan Graziano fortæller således, at Elliott ikke vil få en ny kontrakt denne sommer – og formentlig heller ikke næste sommer.

Elliott er under kontrakt både i år og næste år for Cowboys, hvor man hellere vil fokusere på Dak Prescott, Amari Cooper og cornerback Byron Jones, og ifølge Graziano skulle Dallas med ejer Jerry Jones i spidsen også være klar til at bruge holdets franchise tag på Elliott i 2021.

Artiklen melder ikke noget om, hvordan Ezekiel Elliott selv forholder sig til udsigten til at måtte vente på sin første store kontrakt i NFL, men det er svært at tro, at han er glad for at skulle spille måske yderligere tre sæsoner med risiko for skader, før han bliver behørigt belønnet.