Cowboys’ forsvar får saltvandsindsprøjtning

0

Dallas Cowboys kan se frem til at råde over den dygtige cornerback Trevon Diggs igen, når de møder Minnesota Vikings i 15. spillerunde.

– Jeg er klar. Det har været en svær periode, fordi der er intet, som jeg hellere vil end at spille.

Trevon Diggs var klar i spyttet, da han mødte pressen forud for Dallas Cowboys’ opgør mod Minnesota Vikings i 15. spillerunde.

Den 27-årige cornerback, som har misset de seneste otte uger med en knæskade og en hjernerystelse, er omsider tilbage i fulde omdrejninger på træningsbanen. Nu er spørgsmålet bare, om Dallas Cowboys bringer ham i spil allerede denne søndag?

Cowboys’ vicepræsident Stephen Jones udtalte til et radioprogram 105.3 The Fan in Dallas, at Brian Schottenheimer og Matt Eberflus endnu ikke har besluttet, om Trevon Diggs rent faktisk kan og skal spille.

Trevon Diggs fik sit store gennembrud i NFL i 2021-sæsonen, da han greb hele 11 interceptions, og selvsagt blev udnævnt til All Pro-førsteholdet.

Siden da har Diggs haft svært ved at leve op til sit tårnhøje niveau fra 2021, men han bliver alligevel betragtet som en bundsolid spiller i NFL. Efter 64 kampe står Diggs noteret for 233 tacklinger, to forcerede fumbles og 20 interceptions.