Theis Bagnkop blev snydt for sin college-football-oplevelse, og måske en NFL karriere. Nu er han tilbage i Danmark, men en manglende spilletiladelse sætter comeback på standby.


De danske mestre fra Triangle Razorbacks styrker sin offensive linje, med den tidligere collegespiller, Theis Bagnkop.
Gul Klud fik fat i den hjemvendte dansker, da han til træning i Vejle, og stillede ham et par spørgsmål, omkring hans videre færd med football.
Theis – Velkommen tilbage til Danmark og til Triangle Razorbacks. Lad os høre, hvordan opstod kontakten mellem dig og klubben?
– Tak, det er dejligt at være tilbage i Danmark selvom det er med lidt blandede følelser at jeg er tilbage. Kontakten opstod ved at bestyrelsen for Razorbacks kontaktede mig, og jeg aftalte med klubben, at jeg skulle overvære en træning for at se hvordan niveauet var.
Hvad gjorde at det blev Razorbacks du ville spille for?
– Det er et rigtig dygtigt hold, og ligger altid i toppen af den danske liga. De spiller internationale kampe næsten hvert år, og prøver hele tiden at blive bedre. Deres setup omkring kampe er rigtig fedt, og klubben prøver hele tiden at blive bedre og større.
Hvordan er niveauet i forhold til USA.
– Der er selvfølgelig en forskel. Men når det er sagt, så synes jeg at det ser ud til at der er mange rigtig dygtige spillere, både her i Vejle og i resten af ligaen.
Theis – Er du i form, det er jo 6 måneder siden du sidste havde en football træning, og du havde en rygskade der holdt dig ude i et år?
– Det må tiden jo vise. Jeg styrketræner 5 gange i ugen, så umiddelbart er formen der hvor den skal være. Ryggen må vi se, hvordan den tager det, men jeg har en rigtig god fornemmelse.
Razorbacks spiller i morgen mod de forsvarende CL mester, Wroclaw Panthers, er du på banen der?
– Desværre ikke. Jeg mangler at få min spilletilladelse fra USA, og den er ikke landet endnu. Klubben og jeg regner med at den er lige på trapperne, og så spiller jeg i næste uge mod Søllerød Gold Diggers.


Husk at du i morgen lørdag, kan komme gratis til football fest i Vejle. Klik på nedenstående link, og få en fribillet til kampen mellem de danske mestre Triangle Razorbacks og Wroclaw Panthers.

Lørdag kl. 17 kan du se med, når vi går live på Facebook med Theis. Stil dit spørgsmål i kommentarfeltet og så stiller vi det til Theis.