Scouting combine er overstået – Her er vinderne og taberne

0

DJ Turner II – CB – Michigan
4.26 Sekunder

Michigans D.J. Turner stod for årets hurtigste tid på 40 yard dashen. På Mockdraftdatabase, hvor alle mockdrafts og bigboards er samlet, ligger han konsensus #72. Han er på papiret et sent andetrundevalg eller tidligt tredjerundevalg og pt den 10. højest rangerede cornerback.

Han kommer helt sikkert til at hoppe et par pladser op på grund af sin hurtighed.

Jakorian Bennett – CB – Maryland
4.30 Sekunder

Jakorian Bennet er rangeret som den 165. bedste spiller i landet. Talentspejdere regner med, at der er ca 23 cornerbacks, der er bedre end Bennet i år – Han er et projekt grundet sin lidt upolerede teknik, men kan vinde meget med sin hastighed.

Devon Achane – RB – Texas A&M
4.32 Sekunder

Årets hurtigste runningback kommer fra Texas A&M. Achane er rangeret som den 61. bedste spiller på tværs af bigboards og projekteres til at blive valgt i løbet af anden runde i år. Achanes hurtighed skal opveje for hans mindre fysik – hans 188 pound/85 kg gør ham til en af ligaens letteste runningbacks.

Trey Palmer – WR – Nebraska
4.33 Sekunder

Skal du have fart på wide receiverpositionen, så kan du være heldig at samle Trey Palmer op i tredje runde af draften. Palmer er 6’0” og 192lb.

Deonte Banks – CB – Maryland
4.35 Sekunder

Endnu en defensive back med fart i støvlerne. Selvom Deonte Banks er den sjette højest rangerede cornerback, så er han stadig den 28. bedste spiller i landet ifølge big boards – Han er en kandidat til at gå i løbet af første runde.

Emmanuel Forbes – CB – Mississippi State
4.35 Sekunder

Endnu en cornerback og endnu et potentielt førsterundevalg. Forbes er rangeret lige under førnævnte Banks.

Derius Davis – WR – TCU
4.36 Sekunder

Det bliver med al sandsynlighed en TCU-receiver, der bliver den første receiver i årets draft – Men det bliver helt sikkert ikke Derius Davis.

Davis er rangeret som 280 af alle spillere, og han kan først forvente at høre sit navn i løbet af de sidste runder af draften, hvis han overhovedet bliver valgt.

Kelee Ringo – CB – Georgia
4.36 Sekunder

Endnu en cornerback, og denne gang et stensikkert førsterundevalg. Kelee Ringo vandt årets collegemesterskab med Georgia og var en af holdets bærende kræfter. Er pt rangeret som draftens 24. bedste spiller – men nogen har ham helt oppe som draftens femtebedste.

Darius Rush – CB – South Carolina
4.36 Sekunder

Rush kan på trods af sin hurtighed forvente at blive valgt i løbet af anden eller tredje runde. Der er mange gode cornerbacks om buddet, og det presser Rush ned på en samlet 112. plads med hele 18 cornerbacks højere.

Jahmyr Gibbs – RB – Alabama
4.36 Sekunder

Der er Bijan Robinson og så er der Jahmyr Gibbs. Draftens andenbedste runningback leverede en fabelagtig tid på 40 yard dashen.
Han var 0,1 sekund hurtigere end Robinson – en evighed på den distance.