Georgia Bulldogs kan for andet år i træk kalde sig college-mestre, da de knuste TCU med 65-7 i finalen

Det var den mest overlegne sejr i college-playoff historien, da førsteseedede Georgia tromlede henover årets overraskelse Texas Christian University.

Både Georgias forsvar og angreb var i topform og dominerede alle kampens 60 minutter.

De kom hurtigt foran 10-0, og derfra gik det stærkt. TCU scorede et touchdown, og gav troen på en jævnbyrdig finale, inden Georgia med 55 point i træk tog al spænding ud af kampen.

Georgia satte rekord for flest point i en college-finale og satte samtidig rekord for den største sejr med de 58 point.

Quarterback Stetson Bennett blev kåret til finalens offensive MVP og satte sin egen college-playoff-rekord med seks touchdowns, fire kast og to løb. Georgias angreb tegnede sig for helt vanvittige 615 yards i alt.

Defensivt holdt Georgias forsvar TCU til bare 36 løbe-yards og fremtvang tre turnovers, i øvrigt alle lavet af defensive back Javon Bullard, der også blev kåret til kampens defensive MVP.

Georgia er samtidig det første hold, der vinder mesterskabet to år i træk efter college-football indførte playoffs. Klik her for statistik for kampen.

College Football Playoff-mestre gennem tiden

ÅRKAMP
2015Ohio State 42, Oregon 20
2016Alabama 45, Clemson 40
2017Clemson 35, Alabama 31
2018Alabama 26, Georgia 23
2019Clemson 44, Alabama 16
2020LSU 42, Clemson 25
2021Alabama 52, Ohio State 24
2022Georgia 33, Alabama 18
2023Georgia 65, TCU 7