Cheftræneren fra Penn State Nittany Lions, James Franklin, der har en fortid som træner i den danske amerikanske fodboldklub Roskilde Kings, har forlænget sin kontrakt med 10 år, hvilket betaler ham op i mod 560 millioner kroner.

Da James Franklin kom til Danmark for at træne Roskilde Kings i 1996 var der nok ikke mange, der havde regnet med, han endda skulle blive en af de mest prominente og velbetalte college-trænere. Gennem hårdt arbejde og flid, arbejde Franklin sig op gennem systemet i en række positionsspecifikke trænerroller.

Det bar frugt, og i de sidste 11 år har Franklin cheftrænet hold i den bedste college-række, Division 1. Først var det Vanderbilt University Commodores, og siden 2014 har James Franklin altså trænet Nittany Lions, der spiller i den svære Big Ten konference og har hjemmebane på USA’s næststørste stadion.

Det har han gjort så godt, at holdet nu har givet ham en aldeles lukkrativ kontrakforlængelse på hele 10 år. Franklin var faktisk også et varmt bud som NFL-cheftræner for nogle år tilbage, inden han underskrev sin seneste forlængelse med Penn State, hvilket indikerede, at han satsede på College-rækken.

I sin tid som cheftræner i Division 1, har Franklin på en samlet record på 97-47 vundet fem Bowl-sejre. Den tidligere Kings-træners tropper, der før under hans ledelse har sluttet som nummer syv i nationen, er 7-4 i år indtil videre. Penn State Nittany Lions spiller sin sidste kamp i grundspillet på lørdag, når de gæster Michigan State Spartans.

1 KOMMENTAR

  1. Det er et universitet i Pennsylvania, men det er ikke University of Pennsylvania, som han er træner for og som bliver kaldt Nittany Lions, men derimod Penn State University.

Comments are closed.