Det er få dage siden, at Gul Klud fik lov til at vise college football fra PAC-12, og lige nu (23.50 lørdag aften) viser vi faktisk Washington Huskies mod Idaho Vandals.

Washington er anført af quarterback Jake Browning og runningback Myles Gaskin blandt outsiderne til at komme med i College Footballs slutspil bestående af fire hold. Lige nu kan de ses på PAC-12 Network, som Gulklud.dk eksklusivt har fået lov til at vise i Danmark.

Kampen mellem Washington og Idaho kan ses ved at trykke på “College Sports – live” oppe i menuen eller ved at trykke på dette link.

Udover kampen mellem Washington og Idaho er det i nat klokken 02.00 muligt at se storholdet UCLA spille på UNLV og til natteravnene spiller Arizona mod Grambling State klokken 5. Dagens tre kampe kan alle ses på PAC-12s hovedkanal, der normalt er en betalingskanal, men som de danske footballfans kan se via Gulklud.dk.