En af de bedste forsvar i college football. Det var et af de labels Georgia Bulldogs havde fået på sig inden kampen mod Clemson.

Der var dømt forsvarskamp på den helt store klinge i nat, da Clemson og Georgia stødte sammen i den første kæmpekamp i årets college-turnering. Georgia var underdog i denne kamp, på trods af at de var blevet kaldt for et af landets bedste forsvar i hele forberedelsen til turneringen i år.

Det var dog forventet at Clemson, rundt om den nye QB DJ Uiagalelei ville kunne vise nok på angrebet til at få sejren, men Georgia holdt Clemson til 178 kaste yards, og samtidig kun 2 rushing yards i alt igennem kampen. Og så bliver det svært at vinde en kamp, hvor et af de bedste forsvar ikke tillader store spil.

Clemson havde store problemer med at bevæge bolden, og DJ Uiagalelei endte med at blive sacked 7 gange i løbet af kampen, mange gange på kritiske tidspunkter på 3. down, hvilket tvang Clemson til at punte.

Kampens eneste touchdown kom sidst i 2. quarter hvor Georgia interceptede DJ Uiagalelei og returnerede den til et touchdown, så det alene fortæller også historien om kampen, det var svært for begge hold at flytte bolden, da to gode forsvar stod overfor hinanden.

Den store bekymring for Clemson er dog, at de efter sigende skulle have et ganske habilt angreb, også selvom mange af deres store profiler fra sidste år nu er blevet professionelle i NFL. Det viste de bare ikke i nat. Spørgsmålet er så, om det var fordi Georgias forsvar simpelthen var for stærkt, eller om det ender med at blive en genopbygnings sæson for Clemson Tigers, der ellers i mange år har været med i toppen af College Football.

Spændende bliver det også at se hvor langt Georgia kan tage den i år, de har i al fald bevist at de på den defensive side af bolden er svære at slå. Kan de holde fast i det, kan de måske blande sig i toppen igen, måske på bekostning af Clemson. Ingen af holdene er dog ude af Playoff billedet endnu, men det er klart, at Clemson ikke kan tillade sig mange fejl undervejs, hvis de skal have en chance for at nå slutspillet i år.

Kampen ender 10-3 til Georgia, der får en fornem start på deres sæson. Clemson skal tilbage til tegnebrættet og se om de kan vende deres sæson, og bevise at de stadig har noget af det gode offense i sig som de har vist de sidste år, eller om det virkelig skal være en mellemsæson for dem.

Nøglestats fra kampen:
Passing Yards: Georgia 135, Clemson 178
Rushing Yards: Georgia 121, Clemson 2
Interceptions: Georgia 1, Clemson 1
Sacks: Georgia 7, Clemson 0