Der var enkelte overraskelser i denne uge i College Football, vi kigger her på de største kampe

11 Florida Gators – 1 Alabama: 29-31

Bryce Young fortsatte sin fine sæson for Alabama, med endnu en stærk kamp. 3 TD, og 240 yards kastede han for, og Alabama åbnede kampen med et brag, og første 21-3 efter første quarter. Florida fik dog langsomt ædt sig ind i opgøret igen, og var faktisk kun en mislykket 2 pt conversion fra at tvinge kampen ud i overtid. Florida var store underdogs inden kampen, men pressede altså Alabama til sidst, til trods for at QB Emory Jones ikke havde den bedste kamp for holdet. 181 yards og en interception blev det til, hvilket faktisk udløste buh-råb fra tilskuerne undervejs, specielt i starten af kampen, hvor Alabama blæste derudaf, mens Florida altså startede meget henholdende.

Så endnu en sejr til Alabama, men det var ikke så “pænt” som man efterhånden er vant til fra Crimson Tides side.

3 Oklahoma – Nebraska: 23-16

Det var ikke pænt for Oklahoma, men de fik sejren. Spencer Rattler kastede for 214 yards og 1 TD for Oklahoma, men Nebraska fulgte fint med igennem hele kampen, og var indenfor en touchdown igennem det meste af kampen. Desværre for Adrian Martinez, QB for Nebraska, så har Oklahoma en forsvarsspiller ved navn DJ Graham, der sørgede for et af de fedeste spil i mands minde, da han interceptede Martinez på en 4. down midt i 4. quarter, der effektivt lukkede kampen. At spillet så reelt set kostede Oklahoma yards, da Graham blot kunne have battet bolden ned, er noget helt andet…

Men da interceptionen blev lavet var Nebraska foran 23-9, og spændingen var dermed væk, også selvom Nebraska fik lov at pynte på resultatet.

6 Clemson – Georgia Tech: 14-8

Det er tydeligt at Clemson ikke er på deres tidligere niveau i år. Og det blev udstillet i kampen mod upåagtede Georgia Tech. DJ Uiagalelei, Clemsons QB, kastede kun for 126 yards, og ingen TD. Desuden fumblede han 2 gange, hvor Georgia Tech stjal bolden på den ene af dem. Det er ikke godt nok for Clemson, hvis de skal have forhåbninger om at gå i playoff i år, hvilket jeg dog vil mene, er mere og mere usandsynligt, ovenpå præstationen lørdag. Der skal helt andre boller på suppen fra Clemsons side.

10 Penn State – 22 Auburn: 28 – 20

Penn State havde lige presset sig ind i top 10 i denne uge, og der bliver de helt sikkert, efter at Auburn må tage hjem med et nederlag i bagagen. En fin kamp fra QB Sean Clifford (280 yards, 2 TD 1 INT) grundlagde sejren for Penn State, mens Jahan Dotson havde en god kamp som receiver med 10 grebne bolde for 78 yards og 1 TD, samt et pass på 22 yards!

Det mest bemærkelsesværdige ved denne kamp var dog måske stemningen på stadion, da der var dømt White Out hos Penn State, hvilket betød at hele stadion var iklædt hvidt tøj, hvis man altså støttede Penn State. Et ganske unikt syn, som du kan se herunder i highlight videoen

Øvrige hold fra top 10:

5 Iowa – Kent State: 30 – 7

7 Texas A&M – New Mexico: 34 – 0

Indiana – 8 Cincinnati: 24 – 38

9 Ohio State – Tulsa: 41 – 20

2 Georgia – South Carolina: 40 – 13

4 Oregon – Stony Brook: 48 – 7

Udenfor TOP 10 var der også spændende kampe, og det var her et par af de store overraskelser kom. Fresno State besejrede UCLA der inden kampen havde 13. seedningen, med 40-37 efter et brag af en kamp! 23 BYU slog 19 Arizona State med 27-17, i en kamp hvor ASUs QB Jayden Daniels kastede 2 INT og ingen TD. Miami fik understreget deres elendige sæsonstart, ved at tabe 17 – 38 til Michigan State, og eftersom Miami havde 24. seed kan vi nok forvente at de falder ud af top 25 i næste uges power ranking.

Det sidste top 25 hold der led nederlag var Virginia Tech, der tabte til West Virginia 21 – 27, så de vil også falde på listen, fra deres nuværende 15. plads.

Resterende kampe med seedede mandskaber:

21 North Carolina – Virginia: 59 – 39 (554 yds af NCs QB Brennan Armstrong, samt 5 TDs)

17 Ole Miss – Tulane: 61 – 21

UNLV – 14 Iowa State: 3 – 48

25 Michigan – Northern Illinois: 63 – 10

20 Arkansas – Georgia Southern: 45 – 10

Buffalo – 16 Coastal Carolina: 25 – 28

12 Notre Dame – Purdue: 27 – 13