
134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere end andre. Gul klud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.
Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i den officielle slutspils-komite rangering fremgår af numrene foran navnet og er baseret på Associated Press (AP) ugentlige top 25. Du kan læse mere om ugens rangering ved at følge linket nedenfor.
I år vil vi også highlighte ugens DAZN kamp! Vi vil give dig vores bud på en kamp, som starter mellem kl. 17 og 21:30 dansk tid og som vil være den kamp der er vigtigst at holde øje med frem mod slutspillet!
Læs mere: De bedste hold efter uge 11!
Sådan ser du college football
Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.
Se vores guide til College Football her.
Og nu til ugens kampe…
👑 #11 Oklahoma Sooners mod #4 Alabama Crimson Tide
Oklahoma Sooners står i denne uges Konge Kamp med hvad der er deres knald eller fald kamp. De er 7-2 på sæsonen og et tredje nederlag vil (med høj sandsynlighed) betyde intet slutspil. En fremragende start på sæsonen med QB overraskelsen John Mateer og et af colleges bedste forsvar har vaklet lidt på grund af skader. Den tætte sejr over Tennessee i sidste uge fik dem tilbage på rette spor, men Alabama bliver en hård opgave. Skulle de imod forventningerne løfte opgaven, så er slutspilschancerne høje.
Alabama Crimson Tide står fortsat som en af de mere imponerende hold efter et ellers forfærdeligt nederlag i sæsonens første kamp. QB Ty Simpson er blevet bedre uge for uge og har en imponerende 21-1 TD til INT ratio. Deres to modstandere efter Oklahoma er Eastern Illinois og Auburn, så dette er sidste rigtige modstander inden konferencemesterskabet, som de med sejr i resten af grundspillet vil komme i – højt sandsynligt mod Texas A&M. Alabama er favorit til kampen med 6,5 point.
Kampen spilles d. 15. november kl. 21:30 dansk tid. Kampen kan også ses gratis på DAZN!
Ugens DAZN kamp: #21 Iowa Hawkeyes mod #17 USC Trojans
Det blev et tæt nederlag til Oregon Ducks, og Iowa Hawkeyes har ikke slutspillet i øje længere. Nu gælder det Bowls, men Iowa er aldrig bleg for at gøre livet svært for andre. USC Trojans har to nederlag og kæmper for at holde sig i livet om håbet om slutspillet. De er potentielt ikke ude af den endnu, hvorfor denne kamp er uhyggelig vigtig for deres chance – især når Oregon står bag den næste uges dør. USC har været varm i angrebet med QB Jayden Maiava og WR Makai Lemon, som er fortryllende spillere. Begge kan potentielt vælge af tage i den kommende NFL Draft. Især Lemon kunne øjne en første runde, hvis han fortsætter sit nuværende niveau.
Som vi skrev i sidste uge, så er det her et Iowa hold, som ved hvordan man spiller benhårdt forsvar. De holdte et af college bedste angreb i Oregon til 18 point – deres laveste hele sæsonen, hvor Oregon ellers har scoret over 30 point 7 gange. Nu skal de forsøge at holde USC hen. Det er sandsynligvis mere muligt. Det er i hvert fald der, hvor fokus ligger for at sejre, fordi angrebet ikke rigtig fungerer. USC er favoritter til kampen med 6,5 point.
Kampen spilles d. 15. november kl. 21:30 dansk tid og kan ses gratis på DAZN.
#10 Texas Longhorns mod #5 Georgia Bulldogs
Den sidste, men ikke den mindste, kamp i denne uge er Texas Longhorns mod Georgia Bulldogs. Begge hold er på nuværende tidspunkt sat til at være med i slutspillet, men Texas har to nederlag og kan ikke tåle et tredje højt sandsynligt. Det er stadig uvist om slutspilskomiteen vil tillade et hold med tre nederlag at komme med, men alt tyder på nuværende tidspunkt på nej. Derfor er det altafgørende, at Texas vinder – det er dog op ad bakke for dem. De har skrabet sig forbi de seneste tre sejr, men vægtklassen er steget. QB Arch Manning har ikke levet op til forventningerne i år, men er gradvist blevet bedre.
Georgia har, udover et nederlag til Alabama, spillet solid fodbold i mange uger nu. Forsvaret er ikke på niveau med årene, hvor de vandt mesterskaber, men til gengæld er angrebet blevet mere velbalanceret. De har stadig fremragende forsvarsspillere på holdet, primært LB CJ Allen, som kan blive et førsterundesvalg i den kommende NFL Draft. Georgia har en gylden mulighed for at sparke før-sæson-favoritterne Texas ud af slutspillet. Georgia er favoritter med 6,5 point.
Kampen spilles d. 16. november kl. 1:30 dansk tid.








