Weekenden nærmer sig og det er blevet tid til endnu en runde af college football. Vi bringer her en optakt over udvalgte kampe med de største hold, samt et overblik over alle kampene med hold fra AP Top 25. Flere af kampene i denne optakt kan du også se på lørdag med ESPN Player – som du i øvrigt kan prøve gratis i en uge ved at klikke her.

Ugens udvalgte kampe

Indiana Hoosiers vs. #8 Cincinnati Bearcats, kl. 18:00

Kl. 18 kan du starte din football lørdag, når Cincinnati Bearcats kommer på besøg hos Indiana Hoosiers. Cincinnati er et af de mest formstærke hold i college football netop nu, hvilket i høj grad skal tilskrives deres forsvar, som har holdt modstanderne til 260 yards i gennemsnit. Indiana startede sæsonen ud med en plads på AP Top 25 listen, men led et skuffende, og måske også lidt overraskende, nederlag til Iowa Hawkeyes i uge 1. De fik siden lidt oprejsning mod menige Idaho Vandals, men nu venter altså et Cincinnati-hold, som går ind til kampen velvidende, at de har brug for store sejre for at komme i playoff komiteens søgelys.

Kan du set kampen på ESPN Player? Ja!

#11 Florida Gators vs. #1 Alabama Crimson Tide, kl. 21:30

Ugens absolutte topkamp finder sted i Gainesville, når Florida Gators tager i mod Alabama Crimson Tide. Florida har vundet deres to første kampe, og QB Anthony Richardson har optrådt på begge vores lister over de bedste spil i de forgange uger. På trods af det, så har headcoach Dan Mullen allerede været ude og sige, at de kører videre med QB Emory Jones som startende quarterback, selvom han endnu har til gode, at gå fra banen i denne sæson uden at have kastet to interceptions. De fejl skal elimineres, hvis Florida skal gøre sig nogen som helst forhåbning om, at fremtvinge et resultat på lørdag. Det er med gode grunde, at Alabama er rangeret som det bedste hold i ligaen. Deres forsvar har blot tilladt 241 yards pr. kamp, og QB Bryce Young har nærmest spillet fejlfrit indtil nu. Det er svært at forestille sig, at Alabama ikke skulle tage deres 8. sejr i træk over Florida på lørdag.

Kan du set kampen på ESPN Player? Nej, desværre. CBS har rettighederne.

#6 Clemson Tigers vs. Georgia Tech Yellow Jackets, kl. 21:30

Der er ikke plads til slinger i valsen for QB DJ Uiagalelei og Clemson Tigers, hvis de skal gøre sig forhåbninger om endnu en tur i playoffs i år. DJ Uiagalelei har desværre ikke fortsat hans imponerende spil fra sidste år, som bød på næsten 400 yards i luften og tre touchdowns pr. kamp (selvfølgelig baseret på en lille sample size på to kampe). Han skal forsøge at vende skuden, når Georgia Tech Yellow Jackets kommer på besøg. Georgia Tech kommer til kampen med et forsvar, som endnu har til gode at tillade modstanderen, at kaste for mere end 140 yards. Desværre siger det nok mere om deres tidligere modstandere (Northern Illinois Huskies og Kennesaw State Owls), end det gør om spillet på banen. Det mener bookmakerne også – de spår nemlig Clemson til at vinde med mere end fire touchdowns.

Kan du set kampen på ESPN Player? Ja!

#9 Ohio State Buckeyes vs. Tulsa Golden Hurricane, kl. 21:30

Ohio State Buckeyes skal forsøge at glemme skuffelsen mod Oregon Ducks fra sidste uge, når de lørdag får besøg af Tulsa Golden Hurricane. Det her er simpelthen en kamp med kun en mulig vinder. Tulsa har endnu ikke scoret et touchdown i luften og deres forsvar har været hullet som en si. Dette har naturligvis også ført til to nederlag. De skal nu op i mod et Ohio State mandskab, som højst sandsynligt kommer til at spille vredt efter sidste uges fadæse, og de føres af QB C.J. Stroud, som efter to kampe har akkumuleret næsten 800 yards og 7 touchdowns.

Kan du set kampen på ESPN Player? Desværre ikke.

#2 Georgia Bulldogs vs. South Carolina Gamecocks, kl. 01:00

I rundens mindre profilerede SEC-opgør tager Georgia Bulldogs i mod South Carolina Gamecocks. Begge hold kommer til kampen med to sejre og ingen nederlag, men der stopper lighederne mellem holdene nok også. På trods af en flot åbner mod Eastern Illinois Panthers, så måtte South Carolina i sidste uge slide sig til en sejr over East Carolina Pirates. En sejr, som krævede et pick six og et sidste sekunds field goal i hårdt kæmpet sejr på 20-17. Georgia har derimod fået den bedste sæsonstart i Kirby Smarts tid med holdet. Det lader til, at spillet på banen langt om længe kan matche det flotte rekrutteringsarbejde, som Georgias headcoach er så kendt for. Forsvaret er et af de bedste i landet, hvis ikke det bedste. Angrebet er begyndt at spille sig varm og kan se frem til yderligere forstærkning, når QB JT Daniels forhåbentligt snart bliver klar til kamp.

Kan du set kampen på ESPN Player? Ja!

#10 Penn State Nittany Lions vs. #22 Auburn Tigers, kl. 01:30

For kun tredje gang i historien rejser et rangeret SEC-hold nordpå for at dyste mod et rangeret B10-hold, når Auburn Tigers lørdag nat dansk tid kommer på besøg hos Penn State Nittany Lions. Begge hold er 2-0, men hvor Penn State allerede har hentet en flot skalp i form af en sejr over et Wisconsin-hold, som på det tidspunkt var rangeret som #12, så har Auburn startet sæsonen med et meget let program. Modstanderne har heddet Akron Zips og Alabama State Hornets, og kan på ingen måde kaldes for sværvægtere. Auburn har da også gjort kort proces i de to kampe, med en gennemsnitlig score på 61-5. Det bliver spændende at se, hvad det angreb kan stille op mod et Penn States forsvar, som har fået en stærk sæsonstart. Afslutningsvis skal det også nævnes, at kulissen til kampen kommer til at blive helt fantastisk – Penn State har nemlig annonceret, at lørdagens kamp bliver et ‘White Out’ event, hvor alle fans er klædt i hvidt og går helt amok.

Kan du set kampen på ESPN Player? Ja! Det er desuden ‘College Gameday’s udvalgte kamp i denne uge, som du naturligvis også kan se.

Andre store kampe med hold fra AP Top 25

#2 Oklahoma Sooners vs. Nebraska Cornhuskers, kl. 18:00

#4 Oregon Ducks vs. Stony Brook Seawolves, kl. 01:30

#5 Iowa Hawkeyes vs. Kent State Golden Flashes, kl. 21:30

#7 Texas A&M Aggies vs. New Mexico Lobos, kl. 18:00

#12 Notre Dame Fighting Irish vs. Purdue Boilermakers, kl. 20:30

#13 UCLA Bruins vs. Fresno State Bulldogs, kl. 04:45

UNLV Rebels vs. #14 Iowa State Cyclones, kl. 04:30

West Virginia Mountaineers vs. #15 Virginia Tech Hokies, kl. 18:00

Buffalo Bulls vs. #16 Coastal Carolina Chanticleers, kl. 18:00

#17 Ole Miss Rebels vs. Tulane Green Wave, kl. 02:00

#20 Arkansas Razorbacks vs. Georgia Southern Eagles, kl. 22:00

#21 North Carolina Tar Heels vs. Virginia Cavaliers, kl. 01:30

#23 BYU Cougars vs. Arizona State Sun Devils, kl. 04:15

#24 Miami Hurricanes vs. Michigan State Spartans, kl. 18:00

#25 Michigan Wolverines vs. Northern Illinois Huskies, kl. 18:00