Nytåret nærmer sig og det samme gør de prestigefyldte New Year’s Six bowl-kampe. I denne artikel ser vi nærmere på den kommende Fiesta Bowl, som i år består af Liberty Flames og Oregon Ducks.

Historien om Fiesta Bowl

Den første Fiesta Bowl blev spillet i 1971 i Sun Devil Stadium i Tempe, Arizona. Bowlen udsprang af et problem i den Western Athletic Conference – deres bedste hold blev ikke inviteret til nogle bowl kampe. Konference skabte altså Fiesta Bowl til at sørge for, at deres mester altid kom direkte til denne bowl uden at skulle inviteres af andre. Den første Fiesta Bowl blev mod konferences vinder Arizona State mod Florida State. Siden 2007 er Fiesta Bowl blevet spillet i State Farm Stadium. Fiesta Bowl har skiftet sponsor et utal af gange, senest er det skiftet fra Playstation Fiesta Bowl til online-rejsebooking firmaet Vrbo.

Historisk har Fiesta Bowl altid været en prestigefyldt bowl. Allerede fra 1992 og frem til i dag har Fiesta Bowl haft enten kampe, som senere var med til at vælge en ubestridt mester af college football eller har selv været mesterskabskampen. Det sidstnævnte var tilfældet i BCS (Bowl Championship Series), hvor Fiesta Bowl holdt mesterskabskampen hvert fjerde år. I den nuværende College Football Playoff, som har eksisteret siden 2014, så vil en semifinale blive holdt i Fiesta Bowl hvert tredje år.

Siden introduktionen af College Football Playoffs i 2014 har the Fiesta Bowl fungeret som semifinale tre gange. Den seneste semifinale var sidste år, hvor TCU Horned Frogs forbløffede med en sejr over Michigan Wolverines.

Vejen dertil

I dette års Fiesta Bowl er både the Conference USA og the Pac-12 Conference repræsenteret i form af Liberty Flames og Oregon Ducks.

Liberty Flames

Libertys 2023 var et år med forandring. De skiftede fra at være Independent til at komme med i Conference US og måtte sige farvel til deres cheftræner Hugh Freeze og ansætte den succesfulde træner Jamey Chadwell, som havde taget et Coastal Carolina Chanticleers hold til tre gode sæsoner i træk. Spørgsmålet var for Chadwell om han også kunne få Liberty helt op og ringe. Det har det sandeligt vist sig, at han kunne. Liberty har domineret sin nye konference og er gået 13-0 uden megen slinger i valsen. Det er kun to af deres kampe, hvor de vandt med mindre end 7 point.

Chadwell havde tydeligvis en strategi for sæsonen, som kan opsummeres med to ord: Løb bolden. Liberty har formået at være det anden mest effektive løbehold i hele college football samtidig med at de har løbet bolden næst mest. Det har betydet, at Liberty har sprintet over deres modstandere med hele 300 løbne yards per kamp. Kun Air Force er sniffe dem med 280, hvor resten af college ligger stabilt under 220.

Oregon Ducks

Oregons rekord på 11-2 fortæller ikke hele historien. Oregon har nemlig været et suverænt godt hold, som på især den offensive side har banen har formået at præstere 44.2 point per kamp, som kommer ind på en andenplads i hele college football. Grunden til, at der står et kedeligt 2-tal ved deres rekord er, at de har tabt begge kampe til det samme hold; nemlig Washington Huskies, som er selv er videre i slutspillet.

Udover de to tabte kampe til Washington, så har Oregon været igennem en relativ hård række kampe i den – specielt i år – kompetitive Pac-12 konference. Her har de domineret hold som Colorado, USC, Utah og Oregon State, som alle har været rangerede hold i løbet af året. Det gør måske endnu mere ondt at misse slutspillet, når de to kampe mod Washington var så tætte som de var. Deres første møde endte 36-33, hvor Oregon misser et 43-yards field goal for blive ved med at spille. Den seneste var i Pac-12 mesterskabskampen endte 34-31, hvor Washington dog var mere dominerende trods den tætte score.

Nøglespillere

Liberty har været så effektive i deres spil på baggrund af en offensiv trio ledt af deres quarterback Kaidon Salter. Salter har været så dynamisk, som man overhovedet kan komme for en quarterback. Han har kastet for 2.750 yards og 31 touchdowns mod kun 2 interceptions. Det ville de fleste quarterbacks være svært tilfreds med, men han stopper ikke her. Salter formår samtidig at samle 1.064 løbne yards op også kombineret med 12 touchdowns. Salter har på mange måder været et mareridt at spille mod, så skulle Liberty på nogen måde have en chance i denne David mod Goliat-kamp, så er det Salter, som du skal kigge efter.

De to andre spillere, som er værd at snakke om på Libertys bane er wide receiver CJ Daniels og running back Quinton Cooley. Daniels har grebet bolde for knap 1000 yards og grebet 10 af Salters touchdowns. Cooley har løbet for 1.322 yards og hele 16 touchdowns. Disse to spillere vil være med til at give Salter plads til at kunne få magi til at ske mod et stærkt Oregon mandskab. Det er dog nok især Daniels, som skal have en god dag, da Oregon har en stærk løbe-defensiv.

Når det gælder stjernespillere, så kan man ikke tale om Oregon uden at tale om quarterback Bo Nix. Bo Nix var Heisman-finalist og har spillet så godt, som nogen anden quarterback i college football. Nix har kastet for 4.145 yards, som har betydet, at han Oregon har to wide receivere med over 1.000 grebne yards i Troy Franklin og Tez Johnson. Nix har fundet sig selv i denne sæson og det er ham, som skal stoppes, hvis denne kamp skal være en smule kompetetiv.

Skader og afbud

Da det ikke er slutspillet, så er der større chancer for, at der kommer afbud. Det gælder især fra spillere, som har mulighed for at blive valgt i den kommende NFL Draft. Dette er især tilfældet for Oregon, som må stå uden to vigtige spillere i årets Fiesta Bowl. Tidligere nævnte WR Troy Franklin har meldt afbud af denne grund. Samme har center Jackson Powers-Johnson. Begge har været instrumentale for Nix og hans offensive succes. Der er indtil videre ikke nogen større spillere, som har meldt afbud fra Liberty side.

De sidste detaljer

Kampen spilles på State Farm Stadium, hvor Arizona Cardinals spiller til dagligt. Kampen spilles d. 1. januar 2024 kl. 19 dansk tid og bookmakerne har i skrivende stund Oregon som storfavorit med et handikap på 14.5 point.