Efter en lille siesta i sidste uge er vi tilbage med et kig på ugens bedste spil fra denne runde af college football. Den bød på lækre returns, delikate tricks, game winning field goals, familierelationer og fake punts!

Men inden vi kigger på spillene, lad os lige se på, hvordan holdene lå ift. playoffs inden denne runde. Det er de kendte navne som Alabama, Clemson, Ohio State og Oklahoma, der ikke overraskende ligger i toppen. En overraskelse findes dog hos LSU, der med Joe Burrow bag center pludselig er eksploderet efter årtiers offensiv tørke.

Tid til speciel teams, tid til punts, returns og field goals

Første tur tager os til Hjaltes gamle jagtmarker i Arkansas. Her synes cheftræner Chad Morris tydeligvis, at det har været synd for Chuck Pagano, at et fake punt fra 2015 igen har gået sin gang i medierne, for det her giver da ingen mening.

En, der til gengæld kan finde ud af at spille special teams, er Virginias Joe Reed. I går scorede han sit andet kick return touchdown i sæsonen og havde inden kampen opnået 2699 return yards og fire touchdowns i sine fire år hos the Cavaliers.

Man kan dog undgå folk som Joe Reed. Man skal bare gøre, som Ohio gjorde mod Kent State, og bare sparke bolden direkte ind i hjelmen på den forreste spiller.

Wisconsin har haft en fremragende sæson og den defensive koordinator, der samtidig er en af mine favorit safeties igennem tiderne, Jim Leonhard, anses af flere som det næste store trænertalent. Det blev dog ikke en kamp, som Wisconsin vil huske med glæde. James McCourt fra Illinois sparker nemlig det vindende field goal, mens tiden rinder ud, til stor fornøjelse for hjemmeholdets fans.

Snedige pantere og luskede bolde

Så er det tid til det, som college football gør bedst, hvis man ser bort fra Arkansas, nemlig trick spil. Det første finder vi i kampen mellem Pittsburgh Panthers og Syracuse Orangemen.

De ville dog også være med hos Ball State, der foruden at score på et spil, der var tæt på identisk med Pittsburgh Panthers’, også fandt denne lækkerbisken frem.

Tilbage til football, som Deions mormor lavede den

Trick spil kan være nok så fine, men der er bare ikke noget, der slår gammeldaws trumlende football, og det var Boston Colleges David Bailey i den grad en leverandør af i denne uges kamp mod NC State.

Vi kan ikke gå igennem runden uden lidt lækkerier fra forsvaret. Austin Hall viser lækker hånd på dette spil i kampen mod Tulane.

Familierelationer kan være gode, skræmmende og gode

Mange fans af Buffalo Bills og Minnesota Vikings vil kunne genkende både fornavn og efternavn på denne spiller. Antoine Winfield Jr., søn af den tidligere Pro Bowler Antoine Winfield, havde sig noget af en dag i mod Rutgers. De fleste har en god dag mod Rutgers, men det skal ikke tage noget fra Jr. her.

Nogle familierelationer giver varme følelser og gode minder, som Winfield Jr, andre får os til at blive triste og/eller grine af Jaguars-fans, som Brett Gabbert, bettebror til Blaine. Han bringer dog navnet lidt tilbage ved at udvise finesse på niveau med storebrors hårpragt.

Inden vi slutter helt af, har vi lige en ekstra bonus i denne familieekstravagance. Vi hopper til high school, nærmere bestemt Isidore Newman High School, der blandt andet har produceret kendte mennesker som Michael Lewis (forfatter til MoneyBall og The Blindside), Odell Beckham Jr, Eli og Peyton Manning. Vi skal også kigge på endnu en Manning, nemlig Arch Manning, søn af den glemte Manning-bror, Cooper.