
Uge 5 bød på topopgør, trickspil og baneinvasioner. Vi har samlet nogle af ugens mest mindeværdige øjeblikke for at give dig et overblik over de største spil.
Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.
Mississippi State Bulldogs har haft en fremragende start på sæsonen og havde muligheden for at opnå den bedste start på en sæson i skolens nyere historie med fem sejre på stribe. Selvom de formåede at bide fra sig, lykkedes det de gæstende SEC-rivaler Tennessee Volunteers at slippe afsted med en sejr i overtiden. Undervejs i kampen var der store spil fra begge hold, hvor særligt gæsternes WR Chris Brazzell viste noget af det spil, som har sendt ham til toppen af statistikkerne for wide receivers.
Sådan ser du college football
Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.
Se vores guide til College Football her.
En markant anderledes sæsonstart har Kansas State Wildcats haft i Manhattan. Efter nederlaget i Aer Lingus-kampen i Dublin mod Iowa State havde de endnu ikke formået at slå et FBS-hold, og deres eneste sejr var kommet mod lille North Dakota. Lørdag ændrede det sig endelig, da UCF Knights blev sendt tilbage til Florida med nederlag i bagagen. Tre gange fik Kansas State-forsvaret skabt turnovers – den sidste af DB Qua Moss, som lukkede og slukkede kampen.
Blandt hold, som endnu er ubesejrede, finder vi også Louisville Cardinals, som lørdag leverede et af de helt store comebacks mod Pittsburgh Panthers. På trods af en tidlig føring på 17-0 til hjemmeholdet allerede i første quarter, formåede Louisville at vende kampen, bl.a. takket være en storspillende QB Miller Moss, der leverede flere store spil i afgørende situationer.
Optakten til SEC-topopgøret mellem LSU Tigers og Ole Miss Rebels handlede næsten mere om det, der skete udenfor banen, end på. I dagene op til kampen blev der lavet en vaskeægte “hard-launch” af forholdet mellem LSU LB og kaptajn Whit Weeks og Landry Kiffin, datter af Ole Miss-cheftræner Lane Kiffin. Som alle, der så kampen på DAZN lørdag aften, kunne høre, var det indledningsvist svært at forstå, hvad kommentatorerne egentlig fokuserede på. Undervejs lavede LSU WR Nic Anderson et cirkus-catch i endzone, men i sidste ende var det Lane Kiffin, der sikrede sig håneretten til den kommende Thanksgiving dinner, da Ole Miss på hjemmebane slog LSU med 24-19.
Et af ugens top 25-opgør fandt sted i Campaign, hvor Illinois Fighting Illini tog imod de hidtil ubesejrede USC Trojans. Også her kunne hjemmeholdet gå sejrrigt fra banen, bl.a. efter deres egen version af det spil, som Nick Foles og Philadelphia Eagles gjorde berømt tilbage i 2018.
Efter en skuffende sæsonstart flirtede Notre Dame Fighting Irish med den nedre grænse på ugens top 25. Og selvom det ikke var et decideret tophold, de mødte i denne uge, var det trods alt en SEC-modstander og dermed en mulighed for at vise, at tingene er ved at vende. Og det skal jeg love for at de fik gjort. I pausen var Arkansas allerede bagud med 42-13, og i anden halvleg begyndte Notre Dame endda at hive spil op fra sækken med trickspil. Værterne fik dog begrænset skaden i anden halvleg, men et nederlag på 13-56 betyder, at cheftræner Sam Pittmans sæde, som i forvejen var rigeligt varmt, nok ikke er blevet meget bedre.
Meget har ændret sig i college football de seneste sæsoner. Transferportalen og de nye NIL-aftaler har vendt op og ned på den magtstruktur, vi tidligere har kendt, og gjort kampene mere forudsigelige. Således var der nok ikke mange, som for bare få år tilbage ville have spået, at Alabama på vej ind i et opgør mod SEC-rivalerne Georgia Bulldogs i slutningen af september var rangeret som nr. 17. Alligevel er der enkelte ting, som fortsat ligner sig selv: Alabama er fortsat Kirby Smarts onde ånd. Efter nattens nederlag på 21-24, som i øvrigt afsluttede Georgias stime på 33 hjemmebanesejre, har Smart fortsat kun prøvet at vinde over rivalerne én enkelt gang i otte forsøg. Alabama spillede sæsonens hidtil bedste kamp og gav endda prøver på et særligt screenspil, som kræver en 166 kg tung linjemand.
En af weekendens helt store, uventede overraskelser fandt sted i fredags, hvor Florida State tabte til upåagtede Virginia Cavaliers. Det krævede to overtimer, før Florida State måtte give endeligt op, hvorefter en absurd hurtig baneinvasion fandt sted.








