I en kamp hvor hver eneste yard var en kamp, tog Alabamas forsvarsspillere over. De stod for et par touchdowns i en dominerende 24-6 sejr over de forsvarende mestre Clemson.

Træner Nick Saban er tilbage i hans element. Lad andre hold stå for det offensive fyrværkeri – han vil foretrække en stærk defensiv hver gang.

Denne kamp handlede om vores holds identitet. Jeg tror ikke nogen kan være i tvivl om vores ubarmhjertige attitude. Vi havde en krigermentalitet” sagde en svært begejstret Saban efter kampen.

Det var en kæmpe kontrast i forhold til de første to opgør i Alabama-Clemson trilogien og den anden semifinale kamp mellem Georgia-Oklahoma. Der var aldrig rigtig det helt store drama i den sene kamp. Clemsons angreb havde aldrig et modsvar til Alabamas hårdføre drenge. Deshaun Watson, der kiggede på fra sidelinjen, kunne ikke gøre andet end at sukke. Tigers blev holdt til kun 188 yards, hvilket er 260 yards under deres gennemsnit per kamp. De nåede aldrig endzone.

Crimson Tide skal dermed i finalen og spille mod Georgia Bulldogs, hvilket bliver et rent SEC-opgør. Alabama vil være favoritterne til at give Saban sit sjette nationale mesterskab.