Lørdag kvalificerede Clemson, Oklahoma og Georgia sig til playoff ved at vinde deres respektive konferencer. Men der var stadig meget tvivl om hvem der skulle løbe med den fjerde plads. Her til aften blev det så annonceret, at Alabama blev valgt over Ohio State.


Komiteen skulle udpege sæsonens fire bedste hold og det ser ud til, at der venter nogle helt fantastiske semifinaler til ens tømmermænd på nytårsdag. Det bliver tredje sæson i streg at Alabama og Clemson mødes i slutspillet og bookmakerne har det som en meget tæt kamp. Georgia er ude efter deres første nationale titel siden 1980, hvorimod at Oklahoma senest vandt mesterskabet i 2000.

Ohio State fravalgt

Alabama blev foretrukket fremfor Ohio State på trods af, at de hverken har vundet deres division eller konference. Ohio State vandt i går deres konference i et tæt opgør mod Wisconsin. Deres grimme nederlag til urangerede Iowa har simpelthen trukket dem ned. Slutspilskomiteens formand, Kirby Hocutt, forklarede deres fravalg af Buckeyes:

As we saw Alabama play week in and week in out, the selection committee believed Alabama was the better football team. When we looked at Ohio State, when you looked at their résumé it was impressive, but it wasn’t enough for the selection committee to place them in above Alabama

Resten af top 25