Joe Burrow er en hård banan. Det har han efterhånden bevist ved flere lejligheder. Senest i går i kampen mod Chargers, hvor han slog fingeren af led og spillede videre.

Ifølge hovedpersonen selv, skete skaden på et sack i løbet af første quarter. De første billeder kommer dog først senere, hvor man kan se, at fingeren er en smule skæv.

Derefter kommer der flere billeder fra sidelinjen, hvor man tydeligt kan se, at Burrows kastehånd gør ondt, når han forsøger at kaste.

Som Bengalsfan, var det en smule frygtindgydende at sidde og se, da reservequarterbacken Brandon Allen er alt andet end inspirerende.

Heldigvis havde Burrow ingen planer om at sidde på sidelinjen. Faktisk gik han på banen og startede sin første serie med at kaste bolden to gange.

Det blev dog aldrig til en sejr. En sen fumble fra Joe Mixon punkterede Bengalsholdet, som ellers havde vendt 24-0 til 24-22.

Med sejren er Chargers oppe på 7-5, hvilket er én sejr mindre end divisionsrivalerne fra Chargers. De hopper dermed op på 6. pladsen i AFC konferencen, hvilket er en plads højere end netop Cincinnati Bengals.