Cincinnati Bengals forstærkede onsdag forsvaret, da de hentede Takk McKinkey til klubben.

Det er ikke ligefrem forsvaret, der har imponeret for Cincinnati Bengals i år, og især har holdet haft problemer med at lægge pres på modstandernes quarterback. Det er der måske fundet en løsning på nu.

Onsdag lagde klubben billet ind på defensive end Takk McKinley, der var blevet fritstillet af Atlanta Falcons, og da de stod forrest i køen på den såkaldte waiver wire, skal han nu til dronningebyen.

Også andre Oakland Raiders, Cleveland Browns og San Francisco 49ers stod i kø til at skrive under med den 25-årige forsvarsspiller.

McKinley ville gerne have været handlet inden NFLs transfervindue lukkede i sidste uge, og da det ikke skete, var han ikke sen til at brokke sig på de sociale medier. Det gad Falcons ikke at høre på og fritstillede ham tirsdag. De kunne angiveligt have fået et sent draft pick for ham i 2021 (5. runde eller 6. runde), men valgte altså at skille sig af med ham i stedet for.

McKinley blev oprindeligt valgt af Falcons i første runde 2017 draften, og har været en skuffelse med sine blot 17,5 sacks i sine tre et halvt år i klubben, hvor han har spillet 49 kampe.

Efter en fin start på sæsonen, hvor han fik et sack i sin første kamp, har den 25-årige forsvarsspiler været småskadet og kun spillet med i fire kampe i år.