Det er den tid på året, hvor klubberne kan låse én enkelt spiller, som de ikke vil af med. Den første spiller, der har fået det uattraktive franchise tag er Bengals receiver Tee Higgins.

Cincinnati Bengals har officielt anvendt franchisemærket på deres free agent wide receiver Tee Higgins.

Det betyder, at Higgins får et etårigt kontrakttilbud på 21,8 millioner dollars stukket i hånden. Han kan underskrive kontrakten når som helst, og beløbet er fuldt ud garanteret for 2024-sæsonen. Hvis Higgins accepterer tilbuddet, bliver han i stedet free agent til næste år, hvor Bengals dog igen kan franchise tagge ham, men denne gang til 26,18 millioner dollars.

Til at starte med er det dog mest proforma, at Bengals har givet Higgins franchise tagget, så han og klubben kan fortsætte med et forhandle om en længerevarende aftale. Higgins er dog også fri til forhandle med andre hold, men med franchiase tagget om halsen skal et hold, der henter ham, give Bengals deres næste to første-runde-valg i draften, så det er meget usandsynligt.

Det er også muligt, at Bengals og et andet hold kan finde ud af en handel, hvor Higgins underskriver en længere kontrakt med et andet hold, og det hold så giver Bengals en mindre kompensation end de to valg i første runde.

Bengals har quarterback Joe Burrow låst på en fast lang kontrakt, og de vil også gerne have en lukrativ langsigtet aftale i stand med Higgins’ wide receiver-kollega Ja’Marr Chase.