Chicago Bears-angrebets præstation mod Green Bay Packers var uacceptabelt, lyder det fra cheftræneren.

Chicago Bears tog hul på den nye NFL-sæson, da de natten til fredag dansk tid mødte Green Bay Packers.

Det opgør sluttede med i alt 13 point scoret, da Packers vandt 10-3 over Bears. Det var dermed en skuffende dag fra Bears’ angreb, der blot formåede at score på et field goal.

Og cheftræner Matt Nagy var heller ikke tilfreds med præstationen efter kampen.

– Tre point er latterligt, sagde Matt Nagy ifølge NFL.com.

– Det er naturligvis uacceptabelt. Det begynder med mig, og jeg har lige sagt til spillerne, at dette er ikke, hvem vi er. Jeg var stolt af vores forsvar. Jeg synes, de spillede røven ud af bukserne i aften. Offensivt var ikke godt nok. Og vi vil fiksedet. Og vores spillere ved det.

Quarterback Mitchell Trubisky og kompagni kan komme tilbage på sporet i næste spillerunde, hvor de gæster Denver Broncos. Det opgør spilles søndag den 15. september.