Efter et år ude af football er Bill Lazor tilbage på sidelinjen. Chicago Bears har hyret den tidligere spilkalder hos Cincinnati Bengals som deres nye offensive koordinator

Bears’ storskuffede i denne sæson, og det fik konsekvenser for bl.a. holdets offensive koordinator Mark Helfrich, der sammen med en række offensive assistenter fik sparket, da sæsonen sluttede.

Nu har Bears fundet hans afløser i 47-årige Bill Lazor.

Bill Lazor havde et ‘sabbatår’ i 2019, men har tidligere erfaring som offensiv koordinator hos Bengals (2017-2018) og Miami Dolphins (2014 og 2015).

Hans tid hos Bengals var plaget af skader hos flere stjernespillere, men holdet formåede aldrig at rangere højere end 26. i yards per kamp og 17. i points per kamp.

Selvom Lazor er kommet til holdet, forventes det, at cheftræner Matt Nagy fortsat vil kalde de offensive spil og styre angrebet.