De forsvarende NFC-mestre, Carolina Panthers, har forlænget kontrakten med safety Kurt Coleman, der fik et gennembrud for dem sidste år. Han får en 3-årig aftale til en værdi på $17 millioner. 

En af de overraskende spillere på Panthers forsvaret i 2015 var safety Kurt Coleman. Efter to sæsoner praktisk talt uden spilletid hos Eagles og Chiefs, så greb han chancen og leverede et højt niveau 2015-sæsonen igennem.

Det blev blandt andet til 90 tacklinger og 7 interceptions, det sidste var næstflest i NFL. På ved ind i sidste år af sin meget beskedne kontrakt, var det oplagt for begge parter at blive enige om en forlængelse. Coleman får en 3-årig forlængelse til en værdi af $17 millioner.

The #Panthers signed S Kurt Coleman to a 3-year extension worth $17M, source said. $7M guaranteed. $6M paid now. Nice reward for a huge year

— Ian Rapoport (@RapSheet) July 27, 2016

Den 28-årige safety blev draftet i syvende runde af 2010-draften af Philadelphia Eagles. Efter en rookiesæson med begrænset spilletid var han fast mand i 2011 og 2012, men derefter mistede han sin plads. Efter to år i skyggen trådte han så endelig ind i lyset igen, da han sidste år blev en vigtig brik på Panthers’ forsvaret.

I år er han udset til at få en ny safety-makker, da Roman Harper er skiftet ud med unge Tre Boston. Panthers’ secondary som helhed går ind i en spændende sæson, hvor de specielt på cornerback-positionen er noget uprøvede.