Tidlig tirsdag morgen amerikansk tid blev LeSean McCoys tidligere kæreste røvet og overfaldet i McCoys hjem i Georgia. Hun fik flere alvorlige hovedskader og anklager nu LeSean McCoy for at være skyld i skaderne.

En noget speciel sag kan være under opsejling. Sagen drejer sig om Delicia Cordon, der tidlig tirsdag d. 10. juli blev overfaldet i sit hjem i Georgia. Cordon er LeSean McCoys on/off-kæreste og bor lige nu i LeSean McCoys hus i Georgia med sine børn.

Rygterne om et overfald begyndte hurtigt at sprede sig, da en veninde til Cordon gik på instagram med voldsomme billeder af en forslået Cordon og anklagede McCoy for at stå bag. Senere kom det frem, at veninden mente, at McCoy skulle have fået en anden person til at begå røveriet og overfaldet.

Politiet forklarer, at de klokken 03.18 om natten til tirsdag rykkede ud til et indbrud. De fandt en person, som havde været udsat for et overfald. Under overfaldet skulle indbrudspersonen have krævet overdragelse af meget specifikke ting fra offeret, hvilket får politiet til at mene, at huset og beboerne ikke var tilfældigt valgt af gerningsmanden.

Gerningsmand forlangte smykker givet af LeSean McCoy til offeret
Disse meget specifikke ting skulle, ifølge offeret Delicia Cordons advokat, være smykker, som McCoy tidligere har givet til Cordon, men han på det seneste har forlangt tilbage flere gange. Ifølge advokaterne udmelding, har McCoy endda tidligere truet Cordon med et røveri af smykkerne, da de er meget værdifulde.

Delicia Cordon og LeSean McCoy har ifølge advokatens pressemeddelse ikke længere et forhold, og kontakten mellem de to skulle være lagt på is. LeSean McCoy har ikke været i staten og huset siden 31. maj, hvor han tog til Buffalo for at deltage i holdets træninger, og Delicia Cordon har altså opholdt sig i huset sammen med sine børn. Da forårstræningerne var afsluttet, har McCoy vist opholdt sig i andre stater, mens han sommertræner.

Ifølge NFL Networks Mike Garafolo opholder McCoy sig lige nu i Miami, hvor han træner frem mod den kommende sæson, og intet tyder på, at McCoy selv har begået overfaldet. Undersøgelserne går nu på, om han på anden vis er involveret.

McCoy skulle, ifølge Cordons advokater, have forsøgt at få smidt Cordon ud af huset. Først mens Cordon var ude af staten i starten af juni. Her skulle McCoy have bedt nogle folk om at flytte Cordons møbler ud af huset. Dette blev stoppet af Cordon, da hun opdagede det via et overvågningssystem. Herefter skiftede McCoy overvågningssystemet, så kun han havde adgang. En uges tid efter skulle McCoy så have gået retssystemets vej for at kunne smide hende ud af huset. Den sag er stadig igang ifølge Cordons advokater.

McCoy afviser alt
Veninden, som startede hele postyret med instagram-billedet, kom med adskillige alvorlige anklager udover overfaldet. Ifølge den veninde har Delicia Cordon i årevis dækket over McCoy, mens han har været så voldelig overfor sin hund og sønner samt har taget præstationsfremmende midler. Hun påstår sagår, at hunden fik nyresvigt og døde som følge af McCoys voldelige adfærd.

LeSean McCoy selv er kun kommet med en kort meddelse, hvor han fuldstændigt afviser alle anklager fremsat af Delicia Cordons veninde:

Bare så i ved det, er disse fornærmende og substansløse anklager mod mig helt og aldeles falske. Derudover har jeg ikke haft kontakt med de involverede personer i flere måneder.

Lige nu er politiet igang med at undersøge sagen nærmere, og en gerningsmand for overfaldet er endnu ikke fundet. Buffalo Bills og NFL prøver ligeledes at indsamle informationer.